{"id":107,"date":"2016-01-05T15:22:09","date_gmt":"2016-01-05T15:22:09","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.gribdagen.dk\/?p=107"},"modified":"2025-07-01T12:58:22","modified_gmt":"2025-07-01T12:58:22","slug":"nyhedsbrev-1-tanker-for-afgang","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/?p=107","title":{"rendered":"Nyhedsbrev 1 – Tanker f\u00f8r afgang"},"content":{"rendered":"

\u201dMoar, det har jeg jo fortalt dig\u201d, hun pr\u00f8ver virkelig, at huske hvorn\u00e5r det var at datteren havde fortalt hende hvad hun skulle i weekenden. Men informationerne er forsvundet i en presset hverdag, hvor tankerne har v\u00e6ret fuldt koncentreret omkring arbejde. Det har v\u00e6ret et kapl\u00f8b med tiden, og med en indre stemme der hele tiden siger \u201djeg skal bare lige blive f\u00e6rdig med denne opgave, s\u00e5 kan jeg slappe af\u201d. Men straks efter at den ene opgave var f\u00e6rdig stod der en ny og bankede p\u00e5 d\u00f8ren, og meldte sin deadline.<\/p>\n

R\u00f8dvinsflasken blev \u00e5bnet, og tankerne flyver igen tilbage til dengang hvor de boede i Australien, til dr\u00f8mme om hvordan livet kan v\u00e6re andet end at g\u00e5 p\u00e5 arbejde fra 8 \u2013 4. De taler til langt ud p\u00e5 natten, og fors\u00f8ger at finde l\u00f8sningsmodeller til hvordan livet kan leves fuldt ud. De ved begge, at noget af det som t\u00e6ller allermest er at v\u00e6re tro mod ens v\u00e6rdier. De deler v\u00e6rdierne om, at leve livet nu og \u201dat rejse er at live\u201d\u2013 og aldrig bruge s\u00e6tningen \u201dn\u00e5r jeg bliver gammel, og g\u00e5r p\u00e5 pension vil jeg\u2026.\u201d. Livet er for kort til uds\u00e6ttelser, i morgen kan v\u00e6re for sent til at udleve dr\u00f8mmen.<\/p>\n

Det m\u00e5tte v\u00e6re muligt, at finde en vej \u2013 men de havde pr\u00f8vet det f\u00f8r. Med et slag i hovedet sl\u00e5r det hende, at hun endnu engang st\u00e5r der hvor hun havde lovet sig selv, at hun aldrig ville komme til at st\u00e5 igen.<\/p>\n

Det siges, at v\u00e6re en oplevelse at k\u00f8re igennem Nullarbor Range, som er en lang str\u00e6kning i South Australia. Der er ikke meget andet end den r\u00e5 natur, og er en uendelig lang tur der kr\u00e6ver mod og t\u00e5lmodighed. De havde sl\u00e5et camp for natten ved en af de mange slidte Road houses. De kendte standarden fra deres rundrejse i Australien, som startede i Sydney for 2 m\u00e5neder siden. De vidste at man klart foretr\u00e6kker selv at lave sin aftensmad. Det er muligt, at k\u00f8be mad p\u00e5 et Road house i Australien, men man kan v\u00e6re sikker p\u00e5 at fluerne har smagt p\u00e5 maden f\u00f8r man selv indtager den. Men BBQ\u2019en er ogs\u00e5 altid et samlingspunkt, og der hvor man udveksler oplevelser og erfaringer med andre rejsende.<\/p>\n

\"Giveitago<\/a><\/p>\n

Denne aften m\u00f8dte faldt hele familien hurtigt i snak med nogle unge fyre, som var p\u00e5 vej fra Melbourne til Perth. Det blev mere og mere hyggeligt, og guitaren blev fundet frem, og der blev jammet omkring b\u00e5let til sent ud p\u00e5 natten. Men det var m\u00e5ske ogs\u00e5 meningen fordi det var den skels\u00e6ttende beslutning om at g\u00e5 sent i seng der \u00e6ndrede deres liv.<\/p>\n

Normalt var der afgang fra campen f\u00f8r kl. 8.00, men denne dag blev der sovet lidt l\u00e6ngere, og afgang blev udskudt et par timer. Men derefter gik det af sted mod Nullarbor Range med stor sp\u00e6nding, nu skulle de selv erfarer hvad der var s\u00e6rligt ved denne str\u00e6kning.<\/p>\n

Men de kom ikke langt. Allerede ved n\u00e6ste Roadhouse m\u00e5tte de stoppe op pga. vejen var blokereret. Der var mange biler, autocampere, campingvogne og roadtrains p\u00e5 det lille Roadhouse. Varmen steg, og alle stillede sig til t\u00e5ls med at drikke den kulsorte kaffe der havde simret p\u00e5 kaffemaskinen siden tidlig morgen. Alle ventede p\u00e5 svar, hvorfor kunne man ikke komme videre? Hvorfor havde de blokeret den eneste vej frem. Der gik ikke l\u00e6nge f\u00f8r de f\u00f8rste nyheder l\u00f8b ind. Et stort roadtrain\/lastbil var forulykket, og havde tage flere personbiler med i sit d\u00f8dsstyrt. Der kom meldinger ind om, at en familie var blandt de omkomne, og der spredte sig en dyb stilhed i p\u00e5 det lille Roadhouse. Alle sad i deres stille sind og sendte tankerne til de p\u00e5r\u00f8rende der nu skulle have den besked.<\/p>\n

Men det kunne have v\u00e6ret dem, som var omkommet i ulykken. Hvis de havde valgt at g\u00e5 tidligt i seng aften f\u00f8r, og var k\u00f8rt fra campen kl. 8.00, som de plejede, s\u00e5 havde de m\u00e5ske lige ramt ind i ulykken, som havde v\u00e6ret uundg\u00e5elig og sk\u00e6bnesvangert. P\u00e5 et splitsekund kunne alt have \u00e6ndret sig.<\/p>\n

Efter et par timer fik alle lov til at k\u00f8re videre igen. Det var med stor forsigtighed at alle bev\u00e6gede sig ud p\u00e5 vejen igen. Selvom det selvf\u00f8lgelig ikke var vejens eller Nullarbor Range skyld var det alligevel som om at vejen nu var ekstra farlig.<\/p>\n

Hun sad i sine egne tanker, og n\u00f8d Nullarbar Range glide forbi. Den uopm\u00e6rksomme ville sige \u201dbusk, bush, busk, gr\u00e6s,\u201d n\u00e5r de kiggede p\u00e5 naturen der glider forbi. Men den opm\u00e6rksomme vil se, at naturen \u00e6ndre sig og nye buske og gr\u00e6styper kommer til syne efter hver kilometer der k\u00f8res.<\/p>\n

Men pludselig stod den der. Helt uventet, og som aldrig set. En helt hvid hest ved vejkanten. Den stod og spiste gr\u00e6s, kiggede p\u00e5 de forbi k\u00f8rende billister med en helt s\u00e6rlig ro, og smuk som en engel. De spekulerede p\u00e5 hvor den dog kom fra. Der var ikke en ranch i miles omkreds. Men helt s\u00e6rlig var den, og m\u00e5ske var den \u201dthe guardian angel\u201d der havde holdt h\u00e5nden over dem.<\/p>\n

Livet er kun et nanosekund af evigheden, og vi er her kun et \u00f8jeblik.<\/p>\n

Ind i mellem bliver man et \u00f8jeblik bevidst om hvor s\u00e5rbare vi er, n\u00e5r man mister dem som st\u00e5r os n\u00e6rmes, eller n\u00e5r livet hv\u00e6ser t\u00e6nder. Det er her man bliver udfordret til at stoppe op, og t\u00e6nke over hvad det er man bruger det meste af sin tid p\u00e5 og om der er balance i regnskabet.<\/p>\n

Valget<\/strong><\/em><\/span><\/h2>\n

Vi har i mange \u00e5r dr\u00f8mt om, at komme retur til Australien, hvor vi boede fra 2007 \u2013 2009. Vi t\u00e6nker ofte tilbage p\u00e5 denne tid, som en af de bedste tider i vores liv. Der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en hverdag, hvor studier, deadline for afleveringer, kundeaftaler, skole-hjem-samtaler skulle overholdes, men p\u00e5 en eller anden vis s\u00e5 var det lettere. Dengang l\u00e6rte vi at tage tingene som de kommer, og \u201dgive it a go\u201d blev et mantra. Jeg husker, at vi ofte m\u00e5tte nive lidt hinanden i armen for at minde hinanden om at dette var virkelighed og ikke en dr\u00f8m.<\/p>\n

B\u00e5de de tre m\u00e5neders rundrejse i Australien, oplevelsen p\u00e5 Nullarbor Range og de 2 \u00e5r i Fremantle har p\u00e5 flere m\u00e5der givet os en bevidsthed om hvad vi som familie s\u00e6tter pris, og hvad der er vigtigst for os. Vi fors\u00f8gte, at holde fast i disse v\u00e6rdier da vi returnerede til Danmark, men livet blev alligevel sat p\u00e5 fuld speed igen, og endnu engang fyldte arbejdet alt for meget, og jagten p\u00e5 skaffe penge til hus, bil og ligusterh\u00e6k blev pludselig driveren igen.<\/p>\n

V\u00e6rdierne om \u201dat rejse er at leve\u201d blev kun gennemlevet p\u00e5 de \u00e5rlige rejser, som hvor det var muligt returnerede til Australien.<\/p>\n

Hvad nu hvis man kunne leve et andet liv, hvor alting gik lidt langsommere? Hvor det ikke handlede om, at man lige skulle ordne den opgave, og lige f\u00e6rdigg\u00f8re endnu en to-do-liste\u201d. Hvad nu hvis \u201dat rejse er at leve\u201d, og \u201dGrib dagen\u201d virkelig var et full-time job.<\/p>\n

P\u00e5 flere m\u00e5der havde vi taget denne snak rigtig mange gange. Vi har hver vores lille rolle i vores mange \u00e5rige \u00e6gteskab. Jeg pr\u00e6sentere de vilde tanker, og Christian fors\u00f8ger at sammens\u00e6tte hvad der er realistisk ud fra et \u00f8konomisk perspektiv. Han er ret god til at b\u00f8je alle matematiske formler for at g\u00f8re det umulige til en mulighed. Men rigtig mange gange er vi ogs\u00e5 endt med nedslukket hunde\u00f8jne, og har bev\u00e6get os op p\u00e5 tr\u00e6dem\u00f8llen igen.<\/p>\n

Sarah har v\u00e6nnet sig til sine tossede for\u00e6ldre, der det ene \u00f8jeblik kommer med forslag om at vi skal k\u00f8be et \u201dbed and breakfast\u201d, og det n\u00e6ste en hestefarm i Australien. Hun har udviklet en s\u00e6rlig evne til, at lade ideen st\u00e5 et \u00f8jeblik \u2013 og se om den virkelig udvikler sig f\u00f8r hun endelig tager stilling til det.<\/p>\n

Men et er sikkert, vi har alle tre en travelbug. Vi deler alle tre en meget stor passion for at rejse, at m\u00f8de nye kulturer, at se m\u00e6rkelige dyr, og beskue og udfordre Mother Nature.Som sendt fra himlen kom ideen om at udforske Syd\u00f8st Asien, og n\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt stod der pludselig ogs\u00e5 en d\u00f8r \u00e5ben til immigrationsmulighed til Australien.<\/p>\n

Valget om at tage af sted i 14 m\u00e5neder var det letteste i verden. Nogle vil sige at vi er modige, andre vil sige at vi flygter v\u00e6k fra noget, eller nogle – og nogle vil sige, at vi fors\u00f8ger at bevise noget. Men vi deler ingen af disse perspektiver. Vi er blot nysgerrige p\u00e5 livet, og vil gerne have det hele med. Det er un\u00e6gtelig vores f\u00e6lles oplevelser som forbliver efter vi er borte, og ikke de materialistiske ting som vi har brugt et helt liv p\u00e5 at samle.<\/p>\n

En enkeltbillet til Sri Lanka blev k\u00f8bt, visa til tre m\u00e5neder blev bestilt, jobbet blev sagt op, og en lang to-do-liste der skulle lukke et liv ned for at starte et nyt liv. Internettet blev gennems\u00f8gt for gode r\u00e5d, erfaringer og inspiration fra andre. Her \u00e5bnede sig helt nye perspektiver, og vi l\u00e6rte ord som \u201dslow living\u201d, \u201dlongterm travellers\u201d, \u201dprofessional hobo\u201d, \u201dfreedom of choice\u201d, \u201dsharing economy\u201d, \u201dhousesitting\u201d, \u201dworkaway\u201d, \u201dvoluturism\u201d, og vi l\u00e6ste om andre som havde taget springet til et helt nyt liv. Bl.a. forfatteren af \u201dJust do it\u201d, som er et amerikansk \u00e6gtepar som solgte alt, og rejste til Cambodia for at arbejde som frivillige et par \u00e5r. Efter 5 \u2013 6 \u00e5r er de stadig p\u00e5 farten, og har undervejs benyttet sig af housesitting bl.a. i Europa.<\/p>\n

Med denne hjemmeside, og blog h\u00e5ber vi p\u00e5, at give inspiration til andre om at leve livet fuldt ud. Jeg siger ikke, at alle skal rejse jorden rundt for at leve livet fuldt ud. Men jeg tror p\u00e5, at det er vigtigt at vi ind imellem stopper op, g\u00f8r regnskabet op, og sp\u00f8rger os selv om hvad der er vigtigst, hvad fylder mest, og er der balance.<\/p>\n

P\u00e5 vores rejse h\u00e5ber vi p\u00e5 at udforske alternative m\u00e5der at leve p\u00e5, og skabe et andet liv. Vi v\u00e6lger at tjekke ud af tr\u00e6dem\u00f8llen for en tid for at skabe rum til refleksion og gribe alle muligheder undervejs. S\u00e5 m\u00e5 vi se hvor vinden bl\u00e6ser os hen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dMoar, det har jeg jo fortalt dig\u201d, hun pr\u00f8ver virkelig, at huske hvorn\u00e5r det var at datteren havde fortalt hende hvad hun skulle i weekenden. Men informationerne er forsvundet i en presset hverdag, hvor tankerne har v\u00e6ret fuldt koncentreret omkring arbejde. Det har v\u00e6ret et kapl\u00f8b med tiden, og med en indre stemme der hele… Continue reading Nyhedsbrev 1 – Tanker f\u00f8r afgang<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":112,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[2,1],"tags":[],"class_list":["post-107","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-predeparture","category-uncategorized","entry"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/01\/Giveitago-1-of-1-3.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p71GHf-1J","jetpack-related-posts":[],"jetpack_likes_enabled":false,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/107","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=107"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":124,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions\/124"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=107"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=107"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=107"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}