Kandy ligger 500 meter over havets overflade, en k\u00f8lig t\u00e5ge kan ligge sig ind over byen. Guide b\u00f8gerne beskriver, at det er en god ide at have den varme tr\u00f8je med. Men byen viser sig fra sin smukkeste side da vi ankommer, og ja, vi m\u00e5tte finde den lange tr\u00f8je frem, men f\u00f8rst senere p\u00e5 aftenen. Byen fungerede som hovedstad i det sidste Sri Lankanske kongerige, som faldt til Engl\u00e6nderne i 1815.<\/p>\n Vi rejser som turister i disse to uger, og l\u00e6re utrolig meget om Sri Lanka. Programmet er t\u00e6tpakket med oplevelser der skal fort\u00e6lle os om dette mangfoldige land. Her lever buddhister, hinduister, kristne, og muslimer med hver deres traditioner og kulturer. Det er sv\u00e6rt at sige, at Sri Lanka kun har \u00e9n kultur, da historien ogs\u00e5 beretter om hvordan landet har v\u00e6ret delt op i kongeriger, v\u00e6ret overtaget af holl\u00e6nderne, portugiserne, engl\u00e6nderne, og hvor hver nationalitet og religion har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 landet. En borgerkrig fra 1983 til 2009 har ogs\u00e5 sat sine spor, selvom det er utroligt hvor hurtigt de har f\u00e5et bygget landet op igen.<\/p>\n Sri Lanka ligger i det tropiske klimab\u00e6lte. Vejret her p\u00e5virkes af de to \u00e5rlige monsun s\u00e6soner. Med stor vejledning fra vores v\u00e6rt i Villa63 i Colombo, er turen tilrettelagt s\u00e5ledes at vi ser den store forskellighed i \u00f8ens h\u00f8jland med bjerge, kamme, toppe, plateauer, dale, skr\u00e6nter og strande uden at ramme de helt store regnskyl. Man siger at der altid er godt vejr p\u00e5 Sri Lanka, og indtil videre kan vi kun bekr\u00e6fte dette udsagn.<\/p>\n Den buddhistiske kultur og historie m\u00f8der vi i \u201dTemple of the Sacred Tooth Relic\u201d<\/strong> i Kandy. Med sikker, og stor viden f\u00f8rer den lokale guide os rundt i templets afkroge af fort\u00e6llinger. Vi er heldige, at v\u00e6re der p\u00e5 det rette tidspunkt. Ministeren har meldt sit bes\u00f8g, og der er mange folk der er kommet til for at bede. Normalt ville vi nok blot have allieret os med Lonely Planet. Men det m\u00e5 siges, at v\u00e6re en stor fordel at have en guide med rundt. Han fort\u00e6ller historierne som ikke st\u00e5r i Lonely Planet, s\u00f8rger for at vi kommer til at st\u00e5 det rette sted, n\u00e5r munkene \u00e5bner kammeret til Buddhas Tooth Relic, der lyser af guld. Vi havde aldrig kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 uden guide, s\u00e5 helt klart en anbefaling til andre.<\/p>\n Varieteten af den Sri Lankanske flora kan ses i Peradeniya Botanic Garden<\/strong>, som ligger lidt uden for Kandy. I gamle dage var parken kun for de royale, men i dag st\u00e5r den smuk og danner rammen for en oase for alle der har behov for at komme lidt v\u00e6k fra byens larm.<\/p>\n P\u00e5 programmet er naturligt ogs\u00e5 diverse turistf\u00e6lder, som man kan v\u00e6lge at forarge eller tage det med sig, som man kan bruge. Nogle gange t\u00e6nker man, at man havde regnet den ud. Men de er fantastiske dygtige s\u00e6lgere. Vi kommer igennem Spice Garden<\/strong>, hvor de fort\u00e6ller os om \u00f8ens mange helende urter. Her findes urter som kan fjerne \u00e5reknuder uden operation. Vi var p\u00e5 Batik fabrik,<\/strong> og se hvordan de lavede det flotteste h\u00e5ndv\u00e6rk af batik stoffer, og billeder. Vi l\u00e6rte ogs\u00e5 hvordan man kan lave papir ud af Elefant lort \u2013 Elephant Poo Paper, <\/strong>og vi bes\u00f8gte en Tr\u00e6 udsk\u00e6rer fabrik<\/strong>, hvor vi s\u00e5 de flotteste udsk\u00e6ringer og m\u00f8bler. Vi ser Traditionel dans<\/strong> med onde og sjove \u00e5nder, og en smykke fabrik<\/strong> med information om \u00f8ens rigdom af \u00e6delstene.<\/p>\n Men Sarah har en m\u00e5ls\u00e6tning, og hun g\u00e5r m\u00e5lrettet efter den. Undervejs p\u00e5 vores tur vil hun gerne unders\u00f8ge hvordan kunst for turisterne har p\u00e5virket det traditionelle kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. S\u00e5 alle bliver interviewet om materialer, metoder, baggrund for former og kanter, og til stor forundring for de lokale st\u00e5r hun pludselig selv med v\u00e6rkt\u00f8jet i h\u00e5nden p\u00e5 Tr\u00e6 fabrikken. Jeg er sikker p\u00e5, at der nok skal komme nogle konstruktive refleksioner ud af det til hendes portofolie. Men tankerne g\u00e5r ogs\u00e5 til hendes kunst l\u00e6rer, og jeg har lovet at skrive, at Vibeke ville have elsket Batik v\u00e6rkstedet.<\/p>\n Christian har ogs\u00e5 en m\u00e5ls\u00e6tning. Han vil gerne l\u00e6re mere om \u00f8ens slanger og reptiler. Indtil videre er det dog kun Sarah der har set en slange forsvinde ind i buskadset. Eller rettere Christian har ogs\u00e5 set en rottesno fra bilen. Men vi leder stadig – og bogen om slanger og reptiler p\u00e5 Sri Lanka er desv\u00e6rre heller ikke fundet endnu. (Der er udloddet en dus\u00f8r til den f\u00f8rste som finder den).<\/p>\n Turen g\u00e5r videre ind i Hill Country, og landskabet \u00e6ndrer sig nu til te-plantager med travle teplukkere, der aldrig holder fri. Vi bes\u00f8ger en af plantagerne, Geelong Tea Estate<\/strong>. Det er lidt som at tage p\u00e5 vin-tur i Australien. F\u00f8rst ser man produktionen og derefter s\u00e6tter man sig p\u00e5 stedets cafe med en fantastisk udsigt udover te-markerne, alt imens man nyder den lokale te.<\/p>\n Efter en lang dag med k\u00f8rsel i bjergene, hvor man ind imellem m\u00e5 betegne det som \u201dwhite knockles driving\u201d, lander vi i Nuwara Eliya<\/strong>, en bjerg landsby 1889 meter over havets overflade. Nuwara Eliya betegnes som \u201ddet lille england\u201d, og enkelte steder kan engl\u00e6ndernes k\u00f8lige favoritsted da ogs\u00e5 antydes. Her er k\u00f8ligt, og her er ikke s\u00e5 meget at se. Dog som noget helt s\u00e6rligt g\u00e5r der sm\u00e5 ponyer l\u00f8st rundt. De sm\u00e5 ponyer bruges til trail-ride, men de er bestemt ikke det sk\u00f8nneste syn. Sarah l\u00e6gger store planer for hvordan hun kan redde de stakkels tynde og udmagrede ponyer. Men mon ikke de bare lever livets gang, de har jo deres frihed.<\/p>\n Vi lander p\u00e5 Pello Lake hotel,<\/strong> som er et af de d\u00e5rligste hoteller vi boede p\u00e5. Vi lever p\u00e5 et budget, og det g\u00f8r vi ogs\u00e5 her p\u00e5 vores 14 dages tur. Men hver aften er vi imponeret over hvad vores v\u00e6rt fra Colombo har kunne sammens\u00e6tte til os. Vi har boet p\u00e5 lokale g\u00e6stehuse, hvor der er blevet lavet lokalt aftensmad til os, p\u00e5 hoteller med den smukkeste udsigt til vandfald og natur, og Tree Top Houses hvor vores hytte var bygget p\u00e5 p\u00e6le. Men Pello Lake Hotel var koldt, klamt og fyldt med fugt og skimmelsvamp. Det blev en kold nat, og soveposerne som havde fyldt godt op i rygs\u00e6kkene fra Danmark blev fundet frem. Godt at vi kun skulle bo der en nat.<\/p>\n Planen for oplevelserne var lagt fra starten, men vi m\u00e5tte ogs\u00e5 blive klogere og konstatere at hvis vi ikke passede p\u00e5, s\u00e5 ville indgangsbilletter til diverse sev\u00e6rdigheder hurtigt \u00e6de vores budget op. Det er dyrt, at komme ind i de forskellige nationalparker, s\u00e5 efter et lille familiem\u00f8de blev der hurtigt omprioriteret i planen, s\u00e5 oplevelserne i h\u00f8jere grad stod p\u00e5 den gratis natur, og der blev gjort mere plads til slow travelling, afslapning, tegning og plads til at suge alle indtryk ind.<\/p>\n Det er s\u00f8ndag. Hinduisterne er p\u00e5 vej til templet, det er en s\u00e6rlig dag og bilerne er fyldt til bristepunktet og pyntet med blomster, som var det \u00e5rets studenterk\u00f8rsel. Teplukkerne holder aldrig fri, og de er i gang med dagens arbejde. Vejen snor sig mellem bakkerne, og vi er p\u00e5 vej til Adams Peak,<\/strong> som skal bestiges senere p\u00e5 natten.<\/p>\n Vi bliver indlogeret p\u00e5 et backpacker hotel White Elephant<\/strong>, som ligger ganske t\u00e6t ved foden af Adams Peak. Vi ankommer, s\u00e5 vi lige kan n\u00e5 at f\u00e5 lidt aftensmad, og lidt s\u00f8vn inden vi skal starte opstigningen kl. 2 om natten. Det er ikke meget, at vi f\u00e5r sovet. Vi er alle lidt bekymret over den lange vej vi skal g\u00e5. Der er 7 km. op af bjerget, og det samme ned igen p\u00e5 i alt 5400 trappetrin. Ingen af os er i vores bedste form, men vi er fast besluttet p\u00e5 at vi vil \u201dgive it a go\u201d.<\/p>\n Lidt omt\u00e5get af tr\u00e6thed starter vi opstigningen. F\u00f8rste stykke vej g\u00e5r egentlig overraskende godt. Der er ikke trapper hele tiden, men ogs\u00e5 flade stykker. Men s\u00e5 starter en stejl stigning kun med trapper. Men hele vejen op af bjerget er oplyst med lamper, og det er n\u00e6rmest som om man skal g\u00e5 helt op til stjernerne. Christian g\u00e5r i front, og vi f\u00f8lger hver vores eget tempo. Der er god tid til refleksion, og for hvert trin kommer man t\u00e6ttere p\u00e5 m\u00e5let. P\u00e5 vejen m\u00f8der vi turister der tager turen i deres fitness t\u00f8j og gummisko, turister der er bev\u00e6bnet til benet med rette udstyr. Men de lokale – som for hvem denne tur er vigtigst \u2013 tager turen op og ned i klipklapper, og de holder de rette pauser undervejs, og giver det den tid der er n\u00f8dvendig.<\/p>\n For de lokale, har turen til toppen v\u00e6ret en hellig pilgrimsrejse de sidste tusinde \u00e5r. For os handler det blot om at n\u00e5 til toppen og se solen bryde igennem. Men ens spirituelle ego tr\u00e6der alligevel til undervejs, og det bliver ikke blot en rejse til toppen af et bjerg, men en s\u00e6rlig refleksiv proces med en taknemmelighed over at v\u00e6re til stede, sammen i netop dette \u00f8jeblik, p\u00e5 netop dette s\u00e6rlige sted.<\/p>\n Solens str\u00e5ler bryder igennem kl. 6.30, og afsl\u00f8rer et landskab med bjerger og s\u00f8er. Et slags Hobbitland, som Sarah sagde; dragen Smaug kunne godt have sin grotte dernede.<\/p>\n Men nu venter nedstigningen, og ens l\u00e6gmuskler og kn\u00e6 klager for hvert trin. Det var en meget smuk oplevelse at g\u00e5 til toppen og ned igen. Men det var ogs\u00e5 h\u00e5rdt.<\/p>\n Med afgang fra White Elephant<\/strong> har vores chauff\u00f8r inviteret sin gode ven med p\u00e5 turen. Han er lidt bedre til engelsk. Der bliver stillet tusinde sp\u00f8rgsm\u00e5l til \u201dhvorfor g\u00f8r man s\u00e5dan i Sri Lanka\u201d og \u201dhvad er det?\u201d \u2013 og vores nye ven g\u00f8r en stor indsats for at udfolde kompleksiteten i den buddhistiske tro.<\/p>\n Det bliver til en lang aften p\u00e5 vores n\u00e6ste hotel Waterfall View Guesthouse<\/strong> i Ella<\/strong>, hvor vi endnu engang skal overnatte p\u00e5 et fantastisk sted. Her er direkte udsigt til Rawana waterfalls<\/strong>. Snakken g\u00e5r livligt med vores to lokale venner, og der bliver tegnet og fortalt.<\/p>\n Christian og jeg vralter rundt som \u00e6nder de kommende dage. Vores l\u00e6gmuskler og kn\u00e6 skriger, og er beviset p\u00e5 at vi gik 14 km. Nogle siger, at alle kan g\u00f8re det, og det er helt sikkert ogs\u00e5 rigtigt. Men jeg g\u00f8r det kun \u00e9n gang.<\/p>\n Mange tager toget i bjergene til Ella, og denne oplevelse vil vi ikke g\u00e5 glip af. Vores togrejse g\u00e5r fra Ella til Haputale<\/strong>, en togtur p\u00e5 en times tid. Her kan man i ro og mag sidde, og se det lokale liv udspille sig. B\u00f8rnene der st\u00e5r p\u00e5 rad og r\u00e6kke i skoleg\u00e5rden, klar til dagens undervisning. Bonden der holder er skarpt \u00f8je med sine rismarker. Toget snor sig med sikker fart igennem landskabet, og vugger ens hjerterytme ned i tempo. M\u00e5ske vi skulle tage toget lidt mere.<\/p>\n Det var lidt sv\u00e6rt at sige farvel til Waterfall View Guesthouse \u2013 her kunne vi godt have v\u00e6ret nogle flere dage. Men det er efterh\u00e5nden blevet en standard bem\u00e6rkning, sammen med udbruddet \u201dher er OGS\u00c5 smukt\u201d.<\/p>\n Langsomt men sikkert g\u00e5r det ned af bjerget. Godt at vi har verdens bedste chauff\u00f8r, som ogs\u00e5 finder de helt s\u00e6rlige lokale steder. Vi er vej ud til \u00f8stkysten. Det er her hvor der skulle v\u00e6re lavs\u00e6son, og hvor risikoen for en regnskylle er h\u00f8j.<\/p>\n Vores chauff\u00f8r finder en lille stikvej ind i en nationalpark. De lokale siger \u201dk\u00f8r 200 meter ned af vejen, s\u00e5 vil I se vilde elefanter\u201d. Et helt s\u00e6rligt landskab udspiller sig da vi kommer lidt v\u00e6k fra alfavej. Her er rigtig mange fugle, og ren r\u00e5 natur \u2013 og pludselig, der mellem buskene st\u00e5r de der. De vilde elefanter – et stort og lidt m\u00e6rkeligt syn at se dem blot st\u00e5 der, ikke langt fra vejen.<\/p>\n K\u00f8returen fra Ella og til \u00f8stkysten er lang, men er ogs\u00e5 helt s\u00e6rlig. Vi k\u00f8rer igennem et v\u00e5domr\u00e5de med et utroligt fugleliv. Vejen det sidste stykke til Passikudah<\/strong> er rigtig d\u00e5rligt, n\u00e6rmest som en d\u00e5rlig grusvej i \u00d8stafrika.<\/p>\n Vores v\u00e6rt i Colombo havde sagt til os, at hvis vi ikke kunne lide g\u00e6sthuset ved stranden i Passikudah, s\u00e5 m\u00e5tte vi bare ringe. S\u00e5 ville han fors\u00f8ge at finde noget andet. Men husets mama stod klar med \u00e5bne arme, og havde gl\u00e6det sig utrolig meget til at byde os velkommen p\u00e5 Holiday Beach.<\/strong><\/p>\n Nogle gange er det menneskene man m\u00f8der, der g\u00f8r et helt s\u00e6rligt indtryk. Oppe i de kolde bjerge m\u00f8dte vi det franske par, som nok allerede have givet alt sin k\u00e6rlighed til Indien, hvor de havde rejst i flere \u00e5r. De havde brug for at brokke sig over 100 forskellige ting i Sri Lanka. Det var lidt overv\u00e6ldende, at m\u00f8de den negative indstilling. Men de havde nok ikke plads til Sri Lanka i deres hjerter.<\/p>\n I Ella m\u00f8dte vi det engelske par, som havde taget en skels\u00e6ttende beslutning i deres liv. De var begge blevet opsagt fra deres arbejde, og havde nu valgt at skulle bo billigere for at have r\u00e5d til at rejse noget mere. De var helt s\u00e6rlige, og meget omhyggelige mennesker, hvor alt var planlagt f\u00f8r afrejse.<\/p>\n I Passikudah p\u00e5 Holiday Beach m\u00f8der vi den engelske hippie fra Birmingham. En mand p\u00e5 68 \u00e5r, som har rejst hele sit liv for at komme v\u00e6k fra den kolde vinter i England. Han skal v\u00e6re i Sri Lanka p\u00e5 Holiday Beach i 4 m\u00e5neder. Trods lungesygdom, og stort besv\u00e6r med at tr\u00e6kke vejret rejser han stadig, s\u00e5 han kan nyde livets gang fra verandaen p\u00e5 Holiday Beach, og g\u00e5 ned til stranden og kigge p\u00e5 b\u00f8lgerne.<\/p>\n Mamma p\u00e5 Holiday Beach var en helt s\u00e6rlig kvinde. Hun overlevede tsunamien i 2004. Da hun s\u00e5 det sorte vand komme imod hende, fortalte gud hende at hun skulle l\u00f8be. Som en af de f\u00e5 overlevede hun, og har nu med hj\u00e6lp fra familien bygget sit guesthouse op igen.<\/p>\n Stranden i Passikudah er en af de tre bedste strande i Sri Lanka. Det er en lang og \u00f8de strand med palmetr\u00e6-skov langs stranden. Her er ikke mange hoteller, kun to som er \u00e5bnet indenfor de sidste to \u00e5r. Men vinden i tr\u00e6erne hvisker ogs\u00e5 fort\u00e6llingerne fra en fortid, hvor Tsunamien tog 700 mennesker i denne by. Kystlinjen er meget flad, og b\u00f8lgen kan virkelig f\u00e5 kraft til at g\u00e5 ind over land. Vores nye guide ven fort\u00e6ller, at folk slet ikke var forberedte p\u00e5 at dette kunne ske i Sri Lanka. Da b\u00f8lgen trak sig ud, kom folk l\u00f8bende for at se det s\u00e6rlige syn, og g\u00f8re krav p\u00e5 det land som viste sig. Men vandet kom retur, og tog mange med sig. Hoteller og huse langs kysten er forsvundet, nu st\u00e5r kun naturen tilbage. Fuglene er returneret, og opbygningen af omr\u00e5det er i gang, men mon ikke der g\u00e5r nogle \u00e5r endnu f\u00f8r man helt stoler p\u00e5 Moder natur igen.<\/p>\n Det er den hinduistiske nyt\u00e5rsmorgen. Alle i det lille Holiday Beach Guesthouse er st\u00e5et tidligt op for at fejre solguden ved solopgang. Der skal g\u00f8res klar med gaver med ris, kokos, lys, bananblade som samles ved et lille b\u00e5l. En helt s\u00e6rlig risret som udg\u00f8r dagens morgenmad, g\u00f8res klar over b\u00e5let, alt imens solens f\u00f8rste str\u00e5ler bryder igennem.<\/p>\n Der bliver givet knus og kram til b\u00e5de Mamma og den engelske hippie. Dette var et helt s\u00e6rligt sted, med nogle helt s\u00e6rlige mennesker.<\/p>\n Vores n\u00e6ste stop er Polonnaruwa<\/strong> Ancient City. Dette er en kongeby, hvorfra det centrale af Sri Lanka blev styret for 800 \u00e5r siden. Her blev der handlet med helt s\u00e6rlige varer fra udlandet, og kongen byggede s\u00e6rligt tempel til sine Thailandske g\u00e6ster. Dronningen var hindu og kongen buddhist, s\u00e5 der er templer af begge slags. I dag st\u00e5r kun ruinerne tilbage, og i 1982 blev stedet sat p\u00e5 the World Heritage list. Igen m\u00e5 det anbefales, at man f\u00e5r en lokal guide der lige kan give en de mest relevant facts om stedet. Lonely Planet kan ikke g\u00f8re det alene.<\/p>\n Vi skulle have v\u00e6ret i Minneria National park<\/strong>. Men det havde regnet en del ugen f\u00f8r og derfor var parken sv\u00e6rt fremkommelig, og de lokale fortalte om at elefanterne havde flyttet sig til Huluru National park<\/strong>. Med store forventninger hopper vi op i vores lejet jeep, og v\u00e6bnet med t\u00e5lmodighed begiver vi os ud p\u00e5 den knoldede og hullede vej i national parken. Det bliver en fantastisk eftermiddag, hvor vi igen ser flere elefanter.<\/p>\n Rejsen fra Polunnaruwa til den n\u00e6ste kongeby Anapurada var d\u00e6kket af s\u00f8er. Nogle var menneskeskabte af tidligere konger, der ville sikre sig at der altid var adgang til vand i deres kongerige. I dag eksistere der mange af disse slags s\u00f8er, som udg\u00f8r en helt s\u00e6rlig rolle i den Srilankanske natur.<\/p>\n De fleste tager til Anapurada for at se ruinerne fra denne kongeby, eller tage ud til Witapura national park. For os blev det nogle dage med afslapning, og vi m\u00e5 have begge dele til gode. P\u00e5 begge steder skal der betales for indgang, og efter at have h\u00f8rt at det var sv\u00e6rt at spotte dyrene i Witapura National park blev \u00f8konomien hurtigt omprioriteret til andre national parker som vi hellere vil se.<\/p>\n Men for nu er vores 14 dages rejse med vores to lokale venner slut. Vi er tilbage i Colombo, og hjemme igen i Villa 63. Det er utroligt s\u00e5 hurtigt man bliver knyttet til et sted og nogle mennesker. Men det er virkelig som at komme hjem igen. De hilser p\u00e5 os nede i det lokale supermarked.<\/p>\n Lige nu nyder vi roen, og udsigten fra vores altan, som er et helt utroligt sted med stort fugle og dyreliv. Vi er tilbage til rutinen igen, hvor munkene chanter til morgenb\u00f8n f\u00f8r solopgang og ved solnedgang, og hvor de gr\u00f8nne parakitter kommer i flokke omkring kl. 16. De sm\u00e5 egern springer rundt, som om de t\u00e6nker \u201dvi har travlt, vi har travlt\u201d. Men det har vi ikke, selvom der de n\u00e6ste dage st\u00e5r lidt arbejde for d\u00f8ren, f\u00f8r vi vender snuden sydp\u00e5, hvor vi har lejet et hus for en m\u00e5ned.<\/p>\n Men det er utroligt hvad de to uger har givet os. Vi l\u00e6rt s\u00e5 meget p\u00e5 kort tid, bl.a. har vi l\u00e6rt at det ikke er pga. regnen at de tager paraplyen med sig, men det er for at beskytte sig mod solen, og Rice and Curry findes i flere smagsvarianter alt efter hvor lokalt man rejser. (meget lokalt er meget st\u00e6rkt).<\/p>\n Denne gang blev det et langt nyhedsbrev, og det bliver det ikke fremover. Men der var s\u00e5 mange ting som jeg gerne ville have med. Jeg h\u00e5ber, at I har haft tid til at l\u00e6se det hele med en kop the \u2013 m\u00e5ske fra Sri Lanka.<\/p>\n Her er det nu tid til et bes\u00f8g hos vores lokale indiske restaurant.<\/p>\n![\"SriLanka](\"http:\/\/blog.gribdagen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/01\/SriLanka-35-of-138.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nKlik her for at se\u00a0hele fotogalleriet<\/span><\/a><\/h3>\n