![\"Gallery](\"http:\/\/blog.gribdagen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/Gallery-3-1-of-8.jpg\")
<\/a><\/p>\nToget rumler af sted og vugger os fra side til side.<\/p>\n
Vi har efterh\u00e5nden taget togturen mange gange, og vi rejser altid p\u00e5 3 klasse sammen med de lokale. Vi sidder og snakker med en \u00e6ldre mand p\u00e5 77 \u00e5r. Hans fingre er kroget, hans krop lidt forkr\u00f8blet og huden helt m\u00f8rk og slidt. Han fort\u00e6ller sin historie om hvordan han engang var en rigtig god og anerkendt optiker, og om hans lille butik i Galle. Men efter Tsunamien har han mistet alt. Hans krop kan ikke l\u00e6ngere bruges til optiker jobbet, og butikken er skyllet v\u00e6k. Han overlevede, men hans ord beretter ogs\u00e5 om en dyb sorg over at han er den eneste der er tilbage. Moder naturs kraft tog b\u00e5de hans kone og b\u00f8rn.<\/p>\n
Det er sv\u00e6rt ikke at blive r\u00f8rt over de historier vi h\u00f8rer om de efterladte efter Tsunamien, og man f\u00e5r den dybeste respekt over hvilke kr\u00e6fter Moder natur besidder.<\/p>\n
Vi kommer tit i snak med de lokale p\u00e5 vores tog tur fra Weligama til Galle eller Hikkaduwa. De er altid meget hj\u00e6lpsomme hvis man bliver i tvivl om hvilken station n\u00e6ste stop er. Vi har taget turen mange gange pga. vi nu har lokale venner i Galle, og danske venner p\u00e5 ferie i Hikkaduwa. Men hver gang f\u00f8ler jeg, at vi er privilegeret, at kunne betragte det lokale hverdagsliv glide forbi. Fra toget betragter vi skoleb\u00f8rnene der r\u00e5ber \u201dGodmorning, Ms. Ella\u201d til l\u00e6reren s\u00e5 skoldedagen kan starte. Kvinden som er i gang med dagens t\u00f8jvask, der bliver lagt p\u00e5 taget for at t\u00f8rre. Vi k\u00f8rer forbi meget fine huse, men ogs\u00e5 meget gamle huse som st\u00e5r tilbage fra Briternes storhedstid. Munken smiler og stiger af p\u00e5 Talpe Station. Hans orange kl\u00e6de st\u00e5r i flot kontrast til den gr\u00f8nne t\u00e6tbegroet baggrund. Vi er k\u00f8rt forbi bevoksning med palmer, buske og meget smukke blomster, nogle som vi normalt kun har i stue-potteplanter i Danmark, og selvf\u00f8lgelig min ynglings blomst; den smukke hvide Frangipani.<\/p>\n
\u201dThambili thambili\u201d r\u00e5ber manden med kokosn\u00f8dder i toget. Han s\u00e6lger store orange King kokosn\u00f8dder, hvor han sk\u00e6rer toppen af, og stikker et suger\u00f8r ned, s\u00e5 man kan drikke kokossaften. Straks efter lyder det \u201dSurri surri\u201d. Det er s\u00e6lgeren, som kommer med stegte rejer, der er presset sammen med stegte linser. Christian og Sarah elsker dem, men jeg er nu ikke helt lykkelig over at spise rejer med hoved, og sm\u00e5 sorte \u00f8jne.<\/p>\n
En handicappet mand g\u00e5r igennem toget, og spiller en lille melodi p\u00e5 sin mundharmonika. Halvdelen af hans ene arm er v\u00e6k, og han har kun en lille stump tilbage som holder mundharmonikaen til munden. De handicappede f\u00e5r ingen st\u00f8tte fra regeringen, og de fleste af de tiggere vi ser p\u00e5 gaden er handicappet. Han genkender os og smiler. Vi giver altid penge til denne mand.<\/p>\n
P\u00e5 en str\u00e6kning k\u00f8rer vi meget t\u00e6t p\u00e5 havet, og har havudsigt i f\u00f8rste r\u00e6kke. Bare havet nu bliver der hvor det skal.<\/p>\n
Det er meget nemt, at tage toget<\/strong>, som k\u00f8rer ca. 8 gange om dagen. Man skal dog lige v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 tidsplanen hvis det er weekend. Det koster 1,50 kr. pr. person p\u00e5 3 klasse til Galle \u2013 og det dobbelte p\u00e5 2. klasse. Der er lidt mere plads p\u00e5 2 klasse, hvis der ikke er alt for mange turister med. Men det er lidt sjovere at k\u00f8re p\u00e5 3 klasse med de lokale. Som ikke helt forst\u00e5r hvorfor vi dog ikke bare tager en Tuk Tuk taxi. \u201dToo expensive, we are longterm travellers\u201d forklarer vi.<\/p>\n Vi k\u00f8rer ind i Galle. Folk l\u00f8ber ind for at f\u00e5 den bedste plads i toget, og k\u00f8-kultur kender de bestemt ikke noget til. Det handler blot om at komme f\u00f8rst. En mand kaster sin taske ind gennem vinduet for at sp\u00e6rre en plads overfor os – det var et smart trick.<\/p>\n Denne dag skal vi til Hikkaduwa, og bes\u00f8ge vores danske venner. Det er ogs\u00e5 her, at vi har fundet snorkle-udstyr til Christian og Sarah. Vi fandt s\u00e5 senere ud af, at man ogs\u00e5 kunne k\u00f8be det i Weligama, og nok ogs\u00e5 lidt billigere. Men vi havde endnu en fantastisk dag sammen med vores gode venner. Christian og Sarah fik afpr\u00f8vet snokle-udstyr, hilst p\u00e5 fiskene og skildpadderne.<\/p>\n Men vi tager toget mange gange. Kun en enkelt gang m\u00e5 vi tage den lokale bus fra Galle til Weligama pga. vi ikke n\u00e5ede toget. Det var den vildeste oplevelse. De k\u00f8rer sindssygt, og meget st\u00e6rkt. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 bus chauff\u00f8ren i Harry Potter bogen, der ved start r\u00e5ber \u201dThis is going to be a bumpy ride\u201d. Bussen rumler fra side til side, og den Sri lankanske musik spiller p\u00e5 fulde dr\u00f8n. Man skal v\u00e6re hurtig hvis man skal give signal til at man gerne vil af. I virkeligheden s\u00e5 var vi alle tre lykkelige da vi stod af bussen i Weligama, og vi var alle tre enige om, at det<\/u> beh\u00f8vede vi ikke at g\u00f8re igen.<\/p>\n Den sidste uge i Weligama tager Sarah og jeg toget hver dag kl. 9.55 fra Weligama til Galle. Sarah har f\u00e5et arbejde p\u00e5 en kunstcafe, hvor jeg er med som hendes lille hj\u00e6lper. Opgaven opstod ganske tilf\u00e6ldigt. En dag hvor vi gik rundt i Galle gik vi p\u00e5 Cafe Serendipity, mest af alt blot for at l\u00e5ne deres toiletter. Vi kommer i snak med ejeren af cafeen. Han viser os 1. Salen p\u00e5 cafeen, og fort\u00e6ller sine dr\u00f8mme om hvordan rummet skal fyldes med kunst og hygge. P\u00e5 den ene side er der en helt hvid v\u00e6g, og p\u00e5 modsatte side er der vinduer fra gulv til loft. I hver ende\/gavlen af rummet er der \u00e5bent til det fri, og den ene side har udsigt til havet. Sarah g\u00e5r straks i dette-kan-du-ogs\u00e5-g\u00f8re , og har-du-t\u00e6nkt-p\u00e5. Hun tegner og fort\u00e6ller cafe-ejeren hvordan han kan fylde 1. Salen med kunst, og han er rimelig begejstret for hendes ideer og tanker. De laver en aftale om, at han k\u00f8ber alt materiale til hende, og giver frokost hver dag.<\/p>\n Det f\u00e6rdige resultat fort\u00e6ller en helt s\u00e6rlig historie. F\u00f8rst og fremmest, afspejler damen med fuglene i h\u00e5ret en rejse. Fuglene er krager, som betyder noget helt s\u00e6rligt for Galle og Sri Lanka. En halv time f\u00f8r Tsunamien kom, fl\u00f8j alle kragerne v\u00e6k fra Galle, derfor er fuglene malet som krager. Derudover lavede hun tre tegninger i sorte rammer, og to kanvas-malerier. Disse afspejler Sarahs helt personlige rejse. Tegningen af p\u00e5fugledamen er tegnet den f\u00f8rste dag i Sri Lanka, og afspejler udsigten fra vores f\u00f8rste \u201dhjem\u201d. Tegningen af den lille hundehvalp er naturligvis Elly, som er hendes Street-dog, og den sidste tegning med firbenet fugle er blevet hendes personlige Trade mark. Kanvas maleriet med de tre krager hedder \u201dpast-present-future\u201d, hvor den sort\/hvide skade fra Danmark afspejler fortiden, den bl\u00e5\/r\u00f8de skade fra Sri Lanka afspejler nutiden og den sidste skade er fra Cambodja, og afspejler fremtiden. Det sidste kanvasbillede er definitionen p\u00e5 Serendipity.<\/p>\n Det var en fantastisk opgave, men der g\u00e5r nok lige lidt tid f\u00f8r b\u00e5de Sarah og jeg maler sorte fugle igen. Vi m\u00e5tte male alle fuglene tre gange f\u00f8r malingen d\u00e6kkede, s\u00e5 det var lidt af en opgave hun havde sat sig selv p\u00e5. Men hun er rigtig sej, og fast besluttet p\u00e5 at samle kunstopgaver til hendes portfolio, som hun skal bruge for at blive optaget p\u00e5 Bachelor in Fine Art i Melbourne. Ja \u2013 og begge for\u00e6ldre er jo bare pave stolte.<\/p>\n Projektet blev afsluttet, og det blev fejret med de fantastiske mennesker p\u00e5 Serendipity Art Cafe<\/p>\n Ordene h\u00e6nger stadig i hovedet da vi ligger p\u00e5 sengen i vores nye hjem i Deniyaya, t\u00e6t p\u00e5 Singharaja regnskoven. Drengene i Mansion-Villa der kaldte \u201dAmma\u201d (moar!), fiskehandleren i Weligama der r\u00e5bte \u201dMalu Malu\u201d (fisk!), s\u00e6lgeren i toget der r\u00e5bte \u201dSurri, Surri\u201d og musikken fra nattens farvel party.<\/p>\n Vi aftaler, at ingen af os siger noget de n\u00e6ste 45 min, alle indtrykkene skal synkes.<\/p>\n Det var rigtigt h\u00e5rdt at sige farvel til Weligama og Galle hvor vi havde v\u00e6ret i en m\u00e5ned. Festen med alle \u201ddrengene\u201d fra Serendipity Cafeen var helt s\u00e6rlig, vi startede med at f\u00e5 vodka og traneb\u00e6rjuice p\u00e5 muren der omkranser Galle Fort, og som engang reddede rigtig mange menneskeliv da Tsunamien kom. Derefter fortsatte festen p\u00e5 Unawatuna Beach med andre lokale, og turister.<\/p>\n Ja, vi var lidt tr\u00e6tte dagen efter hvor vi skulle f\u00e6rdigg\u00f8re tetrix-pakkeri af tre rygs\u00e6kke. \u201dAmma\u201d og “Thaththaa\u201d \u2013 som vi nu havde boet sammen med i en m\u00e5ned ville give os en farvelfrokost, men vi havde allerede en frokostinvitation. Vores lokale Tuk Tuk Driver Kasun, som havde fulgt os de sidste par uger havde inviteret os hjem til frokost i hans lille hus. Pyhh\u2026hvor havde hans kone lavet meget mad. F\u00f8rst fik vi King Kokosn\u00f8d-m\u00e6lk, s\u00e5 ris og karry \u2013 som jo best\u00e5r af mange sm\u00e5 retter, derefter \u201dtr\u00e6-\u00e6ble-juice\u201d med masser af sukker \u2013 og til sidst \u201dCurd\u201d (frisk yoghurt) med \u201dTrinkle\u201d (palme-sirup). Ja \u2013 vi trillede n\u00e6rmest af sted derfra i hans lille Tuk-Tuk til n\u00e6ste stop, som var hjemme hos hans for\u00e6ldre. Her m\u00f8dte vi hele hans familie, og fik serveret ingef\u00e6r Tea og hjemmebag. Deres g\u00e6stfrihed, og \u00e5benhed kan ikke beskrives med ord. De ejer n\u00e6sten ingenting, og alligevel bliver vi inviteret p\u00e5 konge-middag, Tea og kaffe \u2013 og f\u00e5r gaver med i h\u00e5nden n\u00e5r vi g\u00e5r. Jeg ville \u00f8nske, at hele klodens befolkning ville have samme omsorg, \u00e5benhed og g\u00e6stfrihed.<\/p>\n Det var n\u00e6rmest med en klump i halsen, at vi m\u00e5tte sige farvel til vores sk\u00f8nne familie i villaen, vores lokale k\u00f8bmand som havde serveret frokost for os i hans hjem, vores lokale fisker som havde serveret de sk\u00f8nneste fiskeretter, og k\u00f8rt Christian rundt til de mest lokale sev\u00e6rdigheder og ikke mindst vores private Tuk Tuk driver.<\/p>\n Vores personlige Serendipity er helt klart lokalebefolkningen, som har taget os med storm.<\/p>\n Men en ting er ogs\u00e5 helt sikkert. Sarah vil komme til at savne lille Elly, den lille hundehvalp, som hun redede fra gaden. Den var blot et lille skravl, fyldt med t\u00e6ger, lus og meget tynd. Men Sarah tog Elly til dyrel\u00e6gen, s\u00e5 hun kunne blive vaccineret, gav den rigtig hundemad hver dag, og fandt et nyt hjem til hende.<\/p>\n En af de sidste dage fik Elly et hundehalsb\u00e5nd p\u00e5, og vi tog hende med ned til stranden. Hun blev en rigtig glad lille hund, som nu har f\u00e5et en ny god start p\u00e5 livet.<\/p>\n Men vores rejse g\u00e5r nu videre. Vi har planlagt tre dage i Sinharaja regnskoven, seks\u00a0dage i national parkerne Udawalawa og Yale, og derefter en hel del dage ude ved \u00f8st kysten.<\/p>\n Om 5 uger lander vi igen i Colombo, hvor Sarah har et frivillig-job p\u00e5 Embark,<\/strong> som tager sig af gadehunde i Sri Lanka.<\/p>\n Men som jeg nu sidder her, og skriver dette nyhedsbrev i vores nye hjem tikker en besked ind fra livet i Danmark. I et \u00f8jeblik st\u00e5r alting stille. En tr\u00f8stende vind bl\u00e6ser blidt mod kinden, som vil den gribe det der kommer. Min s\u00f8ster skriver, at hun i dette \u00f8jeblik oplever det som alle for\u00e6ldre frygter, og som ingen for\u00e6ldre skal opleve. Hendes s\u00f8n er afg\u00e5et ved d\u00f8den samme nat efter lang tids sygdom. Selvom vi alle havde i vores tanker, at vi kunne miste ham om et \u00f8jeblik pga. hans handicap, s\u00e5 er det aldrig acceptabelt n\u00e5r et liv bliver taget v\u00e6k. I et \u00f8jeblik bliver vi spirituelle og tror p\u00e5 at nogen vil tage imod ham p\u00e5 den anden side.<\/p>\n I dag er en s\u00e6rlig dag for buddhisterne i Sri Lanka. Det var fuldm\u00e5ne i nat da min nev\u00f8 valgte at give sin sj\u00e6l til universet. Hans s\u00e6rlige styrke, glade smil og fighter \u00e5nd vil for altid v\u00e6re i vores tanker.<\/p>\n Livet er kun et nanosekund af evigheden \u2013 husk, at kys dine k\u00e6re og lev dagen i dag, som var det den sidste.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nKlik her for at se hele fotogalleriet – nu ogs\u00e5 med fototekster!<\/span><\/a><\/h2>\n