![\"Vietnam](\"http:\/\/blog.gribdagen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/04\/Vietnam-9-of-77.jpg\")
<\/a><\/p>\nDe sm\u00e5 altaner, som er t\u00e6t placeret fungerer som ekstra plads i de sm\u00e5 lejligheder, og som sm\u00e5 haver. Her h\u00e6nger dagens t\u00f8jvask til t\u00f8rre, middagens gr\u00f8nsager g\u00f8res rene og sk\u00e6res ud, et utal og virvar af planter lukker nogle steder altanen helt til. Det er som et \u00e5bent vindue til familiens liv.<\/p>\n
Vi kommer t\u00e6t p\u00e5 det lokale liv, og bliver inviteret til spisning hos vores udlejer, som bor to etager over os. Vi f\u00e5r et indblik i deres liv, dr\u00f8mme og v\u00e6rdier. \u201dDon\u2019t eat white bread, drink bean coffee and lotus tea before you go to bed, and value the moment\u201d. Der blev udvekslet ideer, erfaringer, kulturforskelle, f\u00e6lles dr\u00f8mme og ideologier. Et grundlag for et langt venskab blev etableret.<\/p>\n Der bor 9 millioner mennesker i HCM City. Bare for sammenligningen skyld, s\u00e5 bor der 5,7 millioner i Danmark. Det er en storby som aldrig sover, og altid summer af liv. Gaden har sin helt egen lyd, en mand kommer cyklende med en lille h\u00f8jtaler, som siger noget p\u00e5 Vietnamesisk, han s\u00e6lger br\u00f8d. En dame med en traditionel Vietnametisk hat r\u00e5ber h\u00f8jt, og en \u00e6ldre dame k\u00f8ber krydderurter til dagens suppe af hende. Her er millioner \u2013 trillioner af motorcykelister, som fylder det meste af vejen. De har deres helt egne trafikregler, som man lige skal gennemskue. Hvis man skal krydse vejen til fods, s\u00e5 er det nogle gange med livet som indsats. Men man l\u00e6re at enten g\u00e5r man over vejen sammen med en lokal, eller man tr\u00e6der bestemt ud p\u00e5 vejen, n\u00e5r man ser sidst snit til det. Man skal ikke t\u00f8ve i sin gang, motorcyklisterne vil f\u00f8lge dig og k\u00f8re udenom \u2026.. satser man p\u00e5.<\/p>\n P\u00e5 vores lille altan, som ogs\u00e5 fungere som k\u00f8kken kan vi h\u00f8re gr\u00e5spurvene synge hver morgen. Det lyder n\u00e6sten som en dansk sommer dag, men her stopper sammenligningen ogs\u00e5. Vietnam er bare noget helt s\u00e6rligt, med en helt s\u00e6rlig historie.<\/p>\n War Remnant krigsmuseum fort\u00e6ller historien om de frygtelige og meget skr\u00e6mmende krige med USA, Frankrig, Kina og mod hinanden i nord og syd. Her er billeder og tekst der beskriver hvordan amerikanerne har spr\u00f8jtet store m\u00e6ngder af gift over k\u00e6mpe store arealer, og hvordan befolkningen stadig den dag i dag lider frygteligt af eftervirkningerne, hvor der f\u00f8des b\u00f8rn med halve arme, sk\u00e6ve hoveder, sk\u00e6ve ben og knogler. Agent Orange var en af de st\u00f8rste kemiske krigsaktioner i verden.<\/p>\n Vietnam er nu et samlet og selvst\u00e6ndigt land, med Hanoi som hovedstad. Det er dog stadig nord som styrer landet ud fra en \u201det-parti-politik\u201d. Her bliver befolkningen holdt fast i et perspektiv med strenge censur regler, og kritik af regeringen er absolut forbudt. Det m\u00e6rker vi ogs\u00e5 tydeligt n\u00e5r vi fors\u00f8ger at sp\u00f8rge ind til landets politik, de evner hurtigt at skifte emne eller hviske s\u00e5 ingen kan h\u00f8re det.<\/p>\n Vi fort\u00e6ller en lokal guide, at vi er interesseret i ture der kan vise os Vietnam, men s\u00e6rligt den lokale kultur. Christian informerer om vores website, og at vi vil placere billeder fra turen p\u00e5 websitet. Guiden udbryder straks; \u201dJa \u2013 det er OK, at I placerer billeder, men jeg vil fort\u00e6lle jer hvad I kan skrive\u201d. Det er utroligt, at trods landet er i stor v\u00e6kst, s\u00e5 holdes det stadig i meget kort snor af landets regering.<\/p>\n P\u00e5 \u201dSophies Art Walk\u201d l\u00e6rer vi hvordan kunsten er blevet brugt til at dokumentere krigen. Med sikker h\u00e5nd guider hun os igennem sm\u00e5 lokale kunst gallerier og Museum of Fine Art.<\/p>\n Der er billeder af st\u00e6rke vietnametiske m\u00e6nd og kvinder i krig, der skal vise at Vietnam er en succes. Et s\u00e6rligt billede viser ogs\u00e5 amerikanernes st\u00f8rste frustration i krigen. Maleriet viser m\u00e6nd og kvinder der arbejder i rismarkerne, og ved siden af ligger en bunke af gev\u00e6rer, som er de klar til at springe i kamp. Det var aldrig til at vide hvem der var kriger og hvem der var civil.<\/p>\n Sophie har boet i 7 \u00e5r i Vietnam, og har studeret lokal kunst og kultur. Hun satte sig selv det m\u00e5l, at hun ville l\u00e6se alt om den Vietnametiske kunst og indsamle viden fra lokale kunsterne, og befolkningen. Denne viden videregiver hun nu p\u00e5 sine Art Walks i HCM City og Hanoi. Igennem billeder beretter hun om hvordan kunsterne blev sendt forsvarsl\u00f8se ud i krigen for at dokumentere slagets gang. Man er bevidste om kunstens virkemidler, der bliver lagt strenge censurregler p\u00e5 hvad der m\u00e5 males. S\u00e6rligt efter krigen, m\u00e5 malerierne kun skitsere Vietnams succesfulde fremtid. P\u00e5 et lille kunst galleri viser hun os nogle st\u00e6rke billeder og skulpturer, hvor det er efterladt til den enkelte at analysere meningen. En skulptur best\u00e5r af en stor r\u00f8d brandbil, hvor hjulene er erstattet med skildpadder. Et andet billede viser en f\u00e6stningsmur, som best\u00e5r af tusindevis af sm\u00e5 altaner med vasket\u00f8j, potteplanter, og liv. P\u00e5 toppen af muren ligger der sands\u00e6kke, som var det muren til en skyttegrav.<\/p>\n I dag bruges kunsten ogs\u00e5 s\u00e6rligt til propaganda. Flere steder har regeringen sat r\u00f8de plakater op med datoer, som betyder noget s\u00e6rligt. De lokale fort\u00e6ller, at de er blevet en naturlig del af gadebilledet, og de bem\u00e6rker dem ikke.<\/p>\n Vi bor lidt udenfor centrum af HCM City i distrikt Tan Binh, kun 15 \u2013 20 min. k\u00f8rsel fra lufthavnen, og 7-8 km. fra centrum. Her er stille og roligt i vores lille gade, og vi nyder vores lille lejlighed. Man kan fange den lokale bus nede ved det store indk\u00f8bscenter blot 10 min. gang fra vores lejlighed. Her koster det kun ganske f\u00e5 dong at komme ind til centrum. I starten skulle vi lige l\u00e6re hvordan man hurtigt hopper p\u00e5 bussen, f\u00f8r den k\u00f8rer afsted igen, finder ud af hvorn\u00e5r man skal af, og hvordan man siger at man skal af. Det er helt klart en god ting at have \u201dMaps.Me\u201d appen, hvor man kan downloade et kort, s\u00e5 man hele tiden kan f\u00f8lge med i hvor langt man er.<\/p>\n I HCM City kan man n\u00e6sten f\u00e5 alt hvad man har behov for. Om det s\u00e5 er t\u00f8rret firben, s\u00f8stjerner, s\u00f8heste, sm\u00e5 snegle, larver, saftige ananas, spegep\u00f8lse og pate (leverpostej). Her er sm\u00e5 gades\u00e6lgere, sm\u00e5 butikker og k\u00e6mpe store indk\u00f8bscentre.<\/p>\n Street food (gade-mad) er noget helt s\u00e6rligt i Vietnam. Her er bittesm\u00e5 boder der s\u00e6lger friske flute med \u00e6g, leverpostej, agurk, krydderurter og andre s\u00e6lger stegt k\u00f8d eller fisk i alle afskygninger.<\/p>\n Her er ogs\u00e5 rigtig mange sm\u00e5 hyggelige cafeer, hvor de lokale sidder i mange timer med Vietnamesisk kaffe, og iste. De sm\u00e5 cafeer fungere som et lille m\u00f8de sted for familie, b\u00f8rn og venner. Vi har ogs\u00e5 fundet vores favorit cafe hvor vi indtager vores flute sammen med Vietnamesisk is-kaffe, som er st\u00e6rk kaffe med m\u00e6lk, og en masse isterninger.<\/p>\n Tiden i HCM City er ogs\u00e5 planlagt med lidt arbejdsopgaver. Sarah kommer hurtigt i kontakt med den lokale gadehunde-redning-organisation. Hun deltager i en morgen g\u00e5tur med expat-kvinden, der tager sig af gadehundene sammen med den lokale dyreklinik. Men \u201dhund-rednings-actionen\u201d er ikke helt den samme her som i Sri Lanka. F\u00f8rst og fremmest, s\u00e5 ser problemet med gade hunde ikke ud til at v\u00e6re lige s\u00e5 stort som i Sri Lanka. Men vi ser gades\u00e6lgere som s\u00e6lger hundehvalpe som de har i MEGET sm\u00e5 bure bagp\u00e5 deres knallerter. Christian fort\u00e6ller, at han har l\u00e6st at is\u00e6r i nordvietnam spiser de hunde. Det f\u00e5r vi at se n\u00e5r vi kommer derop senere.<\/p>\n Sarah finder naturligvis ogs\u00e5 n\u00e6rmeste sted med mulighed for at v\u00e6re i n\u00e6rheden af heste. En tidlig morgen tager vi af sted fra lejligheden, og forklarer taxi chauff\u00f8ren hvor vi gerne vil hen. Vi har l\u00e6rt at bruge \u201dGrab Car\u201d app, hvor det er private chauff\u00f8rer som k\u00f8re, og er v\u00e6sentligt billigere. Det fungere p\u00e5 samme vis som \u201dUber\u201d i Danmark. Det kan dog v\u00e6re noget af en udfordring n\u00e5r chauff\u00f8ren ikke taler engelsk. Trods Sarah\u2019s store afsavn til at v\u00e6re i n\u00e6rheden af heste, s\u00e5 blev det til en meget kort forn\u00f8jelse, og vi k\u00f8rte derfra efter blot 10 min. S\u00e5 Sarah m\u00e5 vente med at f\u00e5 tilfredsstillet sin ride lyst til vi kommer til Australien.<\/p>\n Christian f\u00e5r endelig startet sin virksomhed op igen. En god kontakt p\u00e5 Stevns Kommune hj\u00e6lper os, og en rigtig god ven giver os mulighed for en ny adresse i Danmark.<\/p>\n Jeg har m\u00f8der med danske uddannelsesinstitutioner i HCM City, som beretter om sp\u00e6ndende og udfordrende uddannelsesaktiviteter her i Vietnam.<\/p>\n Vi lander alle nogle arbejdsopgaver, men efter to uger i storbyen, er vi ogs\u00e5 m\u00e6ttet, og tr\u00e6nger til at komme ud i den gr\u00f8nne natur igen. Vi k\u00f8ber en retur billet til Phu Quoc Island.<\/p>\n Phu Quoc Island er en \u00f8, som ligger ud for den vietnametiske vestkyst, t\u00e6t p\u00e5 den Cambodjanske gr\u00e6nse. \u00d8en er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Singapore, og er let overskuelig. Dagsorden for ophold p\u00e5 \u00f8en er strand, sand, vand og snorkling. Her skulle v\u00e6re nogle rigtig gode steder at snorkle \u2013 og kridhvide sandstrande.<\/p>\n Allerede efter vores f\u00f8rste dagstur rundt p\u00e5 \u00f8en kan vi kun v\u00e6re enige med beskrivelserne. Vi tager til, hvad der beskrives som \u00f8ens bedste strand, Bao Sao. Man tager det altid med et grand salt, n\u00e5r man h\u00f8re disse storsl\u00e5et anbefalinger om \u201d\u00f8ens bedste strand\u201d \u2013 alt er relativt og subjektivt. Men vi bliver positivt overrasket. Stranden har det fineste hvide sand, men hvad der er bedst er vandet. Det er virkelig helt klart, meget stille, meget varmt og turkisbl\u00e5t. Man bliver helt henf\u00f8rt til scener fra filmen \u201dDen Bl\u00e5 Lagune\u201d.<\/p>\n P\u00e5 vores tur rundt p\u00e5 \u00f8en ser vi nogle af \u00f8ens st\u00f8rste produktioner, peber og fiskesovs. Vi bliver introduceret til hvordan peberet bliver plukket og lagt til t\u00f8rre i solen. Vi l\u00e6rer at det hvide peber er bedst og dyrest. Som var man p\u00e5 en vin-smagningstur pr\u00e6senteres vores smagsl\u00f8g for den lette, den mellem og den st\u00e6rke peber.<\/p>\n Fiskesovsen produceres af t\u00f8rret ansjoser fra det omkringliggende hav, og vand, som st\u00e5r i store tr\u00e6t\u00f8nder i et \u00e5r. Her er en forf\u00e6rdelig lugt, men det er et interessant sted, hvor de lokale kommer helt fra Hanoi for at k\u00f8be denne s\u00e6rlige fiskesovs.<\/p>\n Vi bes\u00f8ger \u201dCoconot f\u00e6ngslet\u201d. De r\u00e5 barakker, og den omkransende pigtr\u00e5d fort\u00e6ller de barbariske historier om hvordan amerikanerne torturerede de vietnametiske fanger. Der er sm\u00e5 st\u00e5ltr\u00e5dsbure med menneske-dukker der viser hvordan fangerne l\u00e5 i disse bure i den stegende hede i flere dage. I barakkerne er der udstillinger af forskellige tortur metoder, om det er at komme et levende menneske i stor gryde over b\u00e5l, eller banke dem til d\u00f8de. Der er beviser p\u00e5 hvordan fangerne gravede en lang tunnel, og hvordan det lykkedes dem at slippe fri. Vores guide fort\u00e6ller, at der i alt har v\u00e6ret syv fors\u00f8g, men heraf lykkedes det fem gange for fangerne at slippe fri.<\/p>\n Vores smagsl\u00f8g bliver i den grad udfordret da vores dagstur sluttes af p\u00e5 \u00f8ens bedste fiskerestaurant. Her er der store akvarier med alt godt fra havet, lige fra sm\u00e5 revhajer, havsnegle i flere st\u00f8rrelser, s\u00f8pindsvin, muslinger i alle st\u00f8rrelser, rejer, krabber, og s\u00f8heste. Christian og Sarah er opsatte p\u00e5 at smage lidt af det hele. Der bliver serveret sorte s\u00f8pindsvin, k\u00e6mpe muslinger der er alt for seje, noget der ligner store rejer, men som ikke er rejer og en mangosalat med snegle. Det lyder m\u00e5ske delikat, og vi har jo alle forskellige smagsl\u00f8g, s\u00e5 der var noget for enhver smag. Resultatet for mig blev dog den f\u00f8rste mave-onde p\u00e5 vores tur, og det er vel ogs\u00e5 meget godt g\u00e5et efter i fire m\u00e5neder.<\/p>\n Men der er ogs\u00e5 en flipside til denne smukke natur, n\u00e5r turismen tager overh\u00e5nd. Store investorer, en af de helt store her i Vietnam har etableret en forlystelsespark her p\u00e5 \u00f8en. I bedste \u201djurassic-park-stil\u201d har man fors\u00f8gt at etablere en safari park med afrikanske og andre eksotiske dyr. Men noget gik galt for et par uger siden. Op imod 1700 dyr er d\u00f8de, og 500 er undsluppet fra Zoo Safari, eller rettere der er stor uenighed om hvor mange dyr der er d\u00f8de af parasitter, underern\u00e6ring og d\u00e5rlig pleje, men de ansvarlige erkender at mange dyr er d\u00f8de, og en stor del er undsluppet. Det er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til at den n\u00e6rliggende nationalpark er lukket. En gang imellem kan man undres over hvorfor mennesket i den grad skal vrangvride moder natur igen og igen.<\/p>\n Vi bor p\u00e5 La Casa Resort, et lille hyggeligt hotel blot 800 meter fra Ong Lang stranden, nord for byen Doung Dong. Stedet ejes af den s\u00f8de Trinh Loan, som i den grad forst\u00e5r at tage sig godt af sine g\u00e6ster. Her er blot 8 bungalows, men de er i gang med at bygge yderligere ud, s\u00e5 om et \u00e5r kan de tage flere g\u00e6ster ind. Det er i \u00f8vrigt et kendetegn flere steder her p\u00e5 \u00f8en, der bygges og udvides og de lokale siger at nu er der snart ikke mere land tilbage p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n Men vi nyder fork\u00e6lelse og stilheden p\u00e5 La Casa Resort. Om lidt venter en lang r\u00e6kke opgaver. Efter 10 dage her p\u00e5 \u00f8en g\u00e5r turen retur til HCM City. Her venter en kunst opgave for Sarah, hvor hun skal lave et logo og male en v\u00e6g for en skole. Jeg skal forberede mig p\u00e5 arbejde ved den danske ambassade, og Christian skal pleje sin genopstartede virksomhed.<\/p>\n Den 25. april flyver vi til Hanoi, hvor vi regner med at blive i en god rum tid for at l\u00f8se nogle arbejdsopgaver, og se omr\u00e5det omkring Hanoi.<\/p>\n Men lige nu nyder jeg blot udsigten her fra \u201dPhu Quoc kontoret\u201d, hvor jeg skriver dette nyhedsbrev p\u00e5 en strand-cafe med udsigt til havet, som langsomt skubber sine b\u00f8lger ind over en lang hvid strand. Der er vist ikke s\u00e5 meget at klage over her.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nEfter et par timers k\u00f8rsel tv\u00e6rs igennem HCM City finder vi endelig \u201dHCM City\u2019s pony club\u201d. Lad os bare sl\u00e5 fast fra starten til stor advarsel for andre, at dette ikke er stedet man \u00f8nsker at st\u00f8tte. Det skulle efter signede v\u00e6re stedet hvor Expats sender deres b\u00f8rn til ride undervisning, men det tvivler jeg st\u00e6rkt p\u00e5. Her var omkring 20 ponyer, og de stod alle p\u00e5 beton bund boks uden et eneste halmstr\u00e5, h\u00f8 eller lignende. Vand var ikke tilg\u00e6ngeligt for dem, og de var alle ekstremt underern\u00e6ret.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a><\/p>\n<\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nKlik her for at se hele fotogalleriet – nu ogs\u00e5 med fototekster!<\/span><\/a><\/h2>\n