{"id":505,"date":"2026-10-14T21:38:14","date_gmt":"2026-10-14T21:38:14","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.gribdagen.dk\/?p=505"},"modified":"2026-10-14T23:09:41","modified_gmt":"2026-10-14T23:09:41","slug":"last-newsletter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/?p=505","title":{"rendered":"Last newsletter"},"content":{"rendered":"\n<p><strong>Nyhedsbrev<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Det er n\u00e6sten lyst, og jeg v\u00e6kkes af lyden af latter fuglen,\nkookaburra og den Australske Magpie. Det er vores gode venner som minder os s\u00e5\nmeget om alle de fantastiske oplevelser vi tidligere har haft i Australien. For\n10 \u00e5r siden m\u00f8dte vi denne fugl for f\u00f8rste gang. Dengang campede vi p\u00e5 en\ncampingplads lidt udenfor Sydney. En tidlig morgen sad den p\u00e5 vores bord og var\nigang med at spise vores morgenmad. Fuglen var n\u00e6sten tam, og i den grad vant\ntil at stj\u00e6le mad fra campisterne. Vi d\u00f8bte ham Ib, og den har altid v\u00e6ret et\ngl\u00e6deligt gensyn for os i Australien.<\/p>\n\n\n\n<p>&nbsp;Jeg putter mig godt\nned under dynen igen, og ligger og lytter til lydene fra det sted jeg har\nl\u00e6ngtes s\u00e5 meget efter. Nu er vi her, og det f\u00f8les s\u00e5 rart at v\u00e6re tilbage\nigen. Det er slutningen af juli, og det er koldt. Den f\u00f8rste nat havde vi blot\n2 grader, s\u00e5 det var ikke let at slippe ud af den varme dyne. Men forude\nventede vores gode venner og den australske natur. Den f\u00f8rste dag gik jeg bare\nrundt med et stort smil, boblende af gl\u00e6de og sagde hele tiden \u201dvi er tilbage\u201d.\nVi har indtil videre mulighed for at blive i tre m\u00e5neder p\u00e5 vores turist visa,\nmen vi overvejer allerede at forl\u00e6nge det til maj m\u00e5ned 2017.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi bor hos Ken og Grethe, som er vores meget gode venner. Vi\nm\u00f8dte dem dengang vi boede i Australien og vi har haft mange sjove, sk\u00f8nne og\nfantastiske stunder sammen siden da, b\u00e5de i Danmark og i Australien. De har en\nhelt s\u00e6rlig plads i vores hjerter. De \u00e5bnede deres d\u00f8re for os, og vi fik vores\neget v\u00e6relse. Det f\u00f8les utroligt trygt, og rart at v\u00e6re \u201dhjemme\u201d. Tak ! kan kun\nv\u00e6re et fattigt ord, men hele verden skal vide at de er fantastiske.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00f8rste dag i Perth g\u00e5r med at pakke rygs\u00e6kkene ud. Gud! Hvor\ndet dog f\u00f8les rart at pakke alting ud og placere det p\u00e5 rigtige hylder og i skuffer.\nDet skal blive godt at f\u00e5 fodf\u00e6ste for en tid.<\/p>\n\n\n\n<p>Der var stress p\u00e5 inden vi rejste fra Vietnam. Jeg mente nu\nellers at vi havde fuldst\u00e6ndig styr p\u00e5 det hele. Jeg havde pakket alt dagen\nf\u00f8r, og det lykkedes at f\u00e5 plads til n\u00e6sten alt vores baggage i vores rygs\u00e6kke,\ntrolleys og h\u00e5ndbagage, ialt 80 kg. bagage. Tidligt p\u00e5 dagen for afgang tager\njeg derfor med ro i sindet til tandl\u00e6gen for at f\u00e5 lavet de sidste\ntilrettelser. Lad mig blot lige komme med en indskudt bem\u00e6rkning her \u2013 \u201ddet er vanvittigt\nbilligt at g\u00e5 til tandl\u00e6ge i Vietnam, og det kan helt klart anbefales\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 vej retur fra tandl\u00e6gen tikker der en besked ind fra\nChristian. Han var tydeligvis stresset. \u201dVi har travlt fordi vi skal pakke det\nhele om \u2013 der er over 80 kg, og vi skal afsted om en time\u201d. Sarah sad helt\nstille p\u00e5 sofaen i lejligheden mens hendes for\u00e6ldre forg\u00e6ves fors\u00f8gte at rykke\nrundt p\u00e5 tingene, og smide ting ud. Vi endte alligevel med at have for mange\nkg. Men det hele blev strategisk placeret i rygs\u00e6kke og h\u00e5ndbagage. Ude i\nlufthavnen smilede Christian til den s\u00f8de dame ved check in, og vi kom igennem.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvor skal det dog blive dejligt, at slippe for at rulle alt\nt\u00f8j for at det kan v\u00e6re i rygs\u00e6kken. I otte m\u00e5neder har vi rullet alt t\u00f8j \u2013\nlige fra undert\u00f8j til T-shirt, og det er blevet presset h\u00e5rdt ned for at kunne\nv\u00e6re der. S\u00e5 det f\u00f8les s\u00e5 fantastisk at pakke ud hos vores venner i Perth.<\/p>\n\n\n\n<p>Vores venner i Perth har k\u00f8bt en stor grund i Wandering, syd\nfor Perth. Her skal dr\u00f8mmehuset bygges, og det er blevet til familiens fristed.\nLige nu st\u00e5r der to gamle campingvogne p\u00e5 toppen af bakken p\u00e5 deres grund.\nHerfra kan man betragte den Australske bushland, det bakkede landskab og folde\nmed f\u00e5r. Hvem ville ikke \u00f8nske sig s\u00e5dan en udsigt. De n\u00e6ste dage nyder vi i\nWandering.<\/p>\n\n\n\n<p>Tilbage i Perth har vi alle travlt med at m\u00f8des med gamle\nvenner fra studie og arbejde. Nogle har vi ikke set i flere \u00e5r, men for de\nfleste har vi holdt kontakten vedlige med. M\u00f8det med dem er som var det ig\u00e5r vi\nvar sammen. <\/p>\n\n\n\n<p>Perth har p\u00e5 flere m\u00e5der \u00e6ndret sig, men nogle steder virker\ndet ogs\u00e5 som tiden har st\u00e5et stille de sidste mange \u00e5r. Hele havnefronten er\nudbygget med et nyt og flot havneomr\u00e5de, hvorfra man kan tage \u201db\u00e5d-bussen\u201d til\nFremantle.<\/p>\n\n\n\n<p>Fremantle er stadig den samme hyggelige lille by som oser af\ncharme og hygge. Det bliver til et gensyn med Cappuccino Street med cafeer og\nshops, Fremantle Market med l\u00e6kkerier og kunst, Gademusikanterne der f\u00e5r ens\nhjerterytme i balance, Fremantle Harbour hvor man f\u00e5r fish &amp; chips og\nLittle Creatures, det lokale og hyggelige bryggeri og Thailandsk restaurant med\ngod mad i godt selskab. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi fanger en solstr\u00e5le, og nyder den f\u00f8rste kolde \u00f8l nede i\nFremantle Havn. Det er som de f\u00f8rste for\u00e5rstegn, og der er mange mennesker ude\nog nyde den varme sol. For et \u00f8jeblik glemmer vi hvor koldt det er om aften og\nom natten. Men vi nyder blot det gode selskab og lyden af havets brusen i\nstrandkanten.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi bliver tre uger hos vores venner, mens vi k\u00f8rer rundt og\nleder efter bil, telt og campingudstyr. Meget af det l\u00e5ner vi af vores venner,\nmen vi skal ud og finde vores egen bil. Egentlig husker jeg tydeligt hvordan\njeg tidligere har sagt, at skulle vi v\u00e6re i Australien i l\u00e6ngere tid, s\u00e5 skulle\nman helt klart have en 4WD bil, som man kunne k\u00f8re bare lidt off road. MEN ! \u2013\nvi er ogs\u00e5 bare n\u00f8dt til at v\u00e6re meget omkostningsbevidste. S\u00e5dan en bil sluger\nbenzin med den st\u00f8rste t\u00f8rst, og turen videre vil blive alt for dyr. Vi ender\nmed at k\u00f8be en Hyandai i30.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi er p\u00e5 tur igen. Bilen er k\u00f8bt og den er pakket til\nbristepunktet. Turen g\u00e5r over Nullarbor Range til Melbourne, ialt 4500 km.\nNogle Australier mener, at denne tur er et must i enhver Australiers liv. Det\ner nu anden gang at vi tager turen. Nogle mener, at turen er utrolig kedelig\npga. man k\u00f8rer rigtig mange kilometer over et meget fladt landskab. Men for os\ner det en meget smuk tur, vi ser at vegationen \u00e6ndrer sig undervejs, kigger p\u00e5\nde forskellige fugle der flyver forbi, men man skal nok v\u00e6re lidt\nAussie-fanatic for at se det.<\/p>\n\n\n\n<p>Med stor iver bliver vores telt og udstyr sl\u00e5et op den f\u00f8rste\nnat i Kalgoorlie, som er en stor mineby \u201din the middle of no where\u201d. Det er dog\nen by af en anseelig st\u00f8rrelse. Man kan finde b\u00e5de Kmart, Coles, Wollies, og\nandre normale Aussie brand shops. Men der er nu alligevel langt til alting\nherfra. Man tager ikke lige et smut til n\u00e6rmeste nabo by, som ligger XXX km.\nderfra.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi f\u00e5r en slem forskr\u00e6kkelse den f\u00f8rste nat. Vi havde jo\ngodt fanget at det var vinter i Australien, men vi havde t\u00e6nkt at med et par\nsweatre, lange bukser, to soveposer og nogle t\u00e6pper s\u00e5 skulle det nok g\u00e5. Men allerede\nefter n\u00e6ste stop, hvor vi ogs\u00e5 m\u00e5tte sl\u00e5 teltet op i strid regn, bliver vi\nklogere. Mine lunger er heller ikke s\u00e6rlig glade for de kolde n\u00e6tter hvor\ngraderne g\u00e5r ned til 3 \u2013 4 grader. S\u00e5 beslutningen om at de n\u00e6ste par dage bliver\np\u00e5 Motel bliver hurtigt truffet.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi har aldrig overnattet p\u00e5 Moteller i Australien. Men det\nkan helt klart anbefales. Nogle steder er standarden n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som et\nalmindeligt hotelv\u00e6relse. De fleste steder er der k\u00f8leskab, el-kedel, tallerkner\nm.v. s\u00e5 man lige kan lave det mest forn\u00f8dne mad fra fryseboksen.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 vores tur m\u00f8der vi flere der er p\u00e5 vej fra \u00f8st til nord\nfor at fange sol og sommer. Om aften bliver der givet gode r\u00e5d. Et sted m\u00f8der\nvi et par som er p\u00e5 deres f\u00f8rste tur fra \u00f8st til nord\/vest. De fort\u00e6ller os, at\nvi skal tage til Head of Brigth for at se hvaler. De viser os billeder, nogle\nmeget urealistiske, t\u00e6nker vi pga. hvalerne er godt nok t\u00e6t p\u00e5 kystlinjen.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi har ikke de store forventninger da vi k\u00f8rer fra vejen og\nned mod kystlinjen ved Head of Bright. Vi har \u201djagtet\u201d hvaler i Australien\nrigtig mange gange, og det er langt fra hver gang at det er lykkedes os at se\ndem. Ved Head of Brigth har man lavet en lang boardwalk s\u00e5 man i sikkerhed kan\nkomme helt t\u00e6t p\u00e5 kystlinjen. Man betaler et mindre bel\u00f8b for at komme derud. <\/p>\n\n\n\n<p>Da vi n\u00e6rmer os kanten kan vi se de f\u00f8rste hvaler der\ncruiser langs kystlinjen. Det er m\u00f8dre der immigrere fra syd til nord med deres\nunger. Med stor iver peger vi alle tre udover havet. \u201dSe der er en\u201d, \u201dja, og se\nder er flere\u201d. Et sted s\u00e5 det ud som om at det var en lille b\u00f8rnehave. Alle\nhunnerne guidede deres unger til dette bestemte sted, s\u00e5 de kunne lege med\nandre unger f\u00f8r turen gik videre op af kysten. <\/p>\n\n\n\n<p>Der var nok 25 \u2013 30 hvaler, og det var et helt utroligt syn.\nK\u00e6mpe stor anbefaling til andre der skal i den retning omkring august m\u00e5ned. <\/p>\n\n\n\n<p>Efter nogle dages k\u00f8rsel kommer vi til Streaky Bay, og vi er\nigennem Nullarbar Range. Vi har k\u00f8rt langt den dag vi ankommer til Streaky Bay,\nog vi ankommer sent til Campingpladsen. Det er vores tanke, at vi vil leje en\naf campinghytterne for at slippe for den kolde nat. Receptionisten siger p\u00e6nt\n\u201dWelcome back, Mr. Nikolajsen\u201d. Vi har v\u00e6ret p\u00e5 denne campingplads for 10 \u00e5r\nsiden, men de har os stadig registreret i deres system. Dengang havde vi vores\nlille Autocamper Mathilde, og var p\u00e5 vej fra \u00f8st til vest. Vi ved at dette er\nen god campingplads. Den er placeret helt ned til strandkanten, og man kan g\u00e5\nind til den hyggelige by.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dSorry, Mr. Nikolajsen\u201d \u2013 de havde ingen ledige\ncampinghytter, alt var udsolgt. Det er nok en lektion som vi egentlig l\u00e6rte for\nmange \u00e5r siden. Hvis man vil have en god plads, eller campinghytter s\u00e5 skal man\nankomme f\u00f8r kl.16.00 samme dag. Vi m\u00e5tte sl\u00e5 teltet op og pakke os godt ind.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi v\u00e5gnede til den smukkeste morgen. Teltet var sat op\nn\u00e6sten helt ned til stranden. Men vigtigst af alt, solen str\u00e5lede fra en skyfri\nhimmel, og havet var n\u00e6sten blikstille. <\/p>\n\n\n\n<p>Det tog nogle timer for os at komme videre fra morgenmaden,\nsom blev indtaget foran vores telt med havudsigt og bl\u00e5 himmel. Men dagen blev\ntil udflugtsdag, og vi bookede endnu en nat p\u00e5 Streaky Bay Camping.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi st\u00e5r p\u00e5 kanten af verdens ende. P\u00e5 toppen af en klippe og\nskuer udover havet. Kigger man ned mellem de to klippev\u00e6gge hvor havet bruser\nind med fuld kraft ser man at vandet piskes hvidt som fl\u00f8deskum. Vandet imellem\nde to klipper er i uro, og det ser n\u00e6rmest ud som om det er en kogende kedel.\nMen l\u00f8fter man blikket og lader det glide ud i horisonten m\u00f8der ens \u00f8je det\nhelt rolige vand. Det h\u00e6ver sig blot ind imellem, og det ser n\u00e6sten ud som om\nmoder natur der stille og roligt tr\u00e6kker vejret.<\/p>\n\n\n\n<p>Her er naturen storsl\u00e5et, og n\u00e6sten uendelig. Her ses den\ndaglige kamp mellem hav og land, hvor havet langsomt former kystlinjen.<\/p>\n\n\n\n<p>Lige her f\u00f8les livet s\u00e6rligt. Som menneske f\u00f8ler man sig\nhelt ubetydelig og lille. Man er blot en lille brik i det store univers. Det er\nher man bliver bevidst om, at uanset hvad vi g\u00f8r og hvilke valg vi tr\u00e6ffer, s\u00e5 vil\nModer natur stadig tr\u00e6kke vejret stille og roligt n\u00e5r jeg ikke l\u00e6ngere er\ntilstede i dette univers.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi husker nu, hvorfor vi holder s\u00e5 meget af den Australske\nnatur. Naturen er s\u00e5 storsl\u00e5et, og man f\u00e5r mulighed for at s\u00e6tte tingene en\nsmule i perspektiv.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 vores dagstur rundt omkring Streaky Bay ser vi fra\nklipperne \u201dden hviskende klippe\u201d. B\u00f8lgerne sl\u00e5r ind under klippen, og det lyder\nsom et stort og h\u00f8jlydt \u201dsuuuuusssssshhh..\u201d. Man skal ikke lide af h\u00f8jdeskr\u00e6k\nn\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 klippen ved kystlinjen. Men udsigten er spektakul\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n<p>Tanket op med god energi k\u00f8rer vi videre imod Melbourne. Vi\nstopper ved Wuddina XXXX. En meget lille by, men et sted med en helt s\u00e6rligt\nbetydning for os. For 10 \u00e5r siden m\u00f8dte vi bl.a. den kroatiske skulpt\u00f8r der var\nigang med at lave en stor skulptur ud af granit. Dengang fortalte han med stor\npassion hvordan det endelige v\u00e6rk skulle se ud. Her 10 \u00e5r senere stopper vi for\nat nyde synet af den f\u00e6rdige store granit skulptur der st\u00e5r som byens\nvartegn.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Vi lander i vinregionen omkring Barossa Valley efter en god\nuges tid. Her kan man bruge mange dage, bes\u00f8ge diverse ving\u00e5rde, og smage\negnens delikatesser. Men vi bliver kun en enkelt overnatning. Vi skal videre\ntil Melbourne, og vi beslutter at vi vil bruge lidt mere tid i den region p\u00e5\ntilbagevejen til Perth.<\/p>\n\n\n\n<p>Sm\u00e5 pin point \u2013 det der sker udover rejsen&#8230;<\/p>\n\n\n\n<p>XXXXX\u2014manden i Barossa Valley \u2013 snak om livet. Pludselig\n\u00e5bner op for sit privatliv \u2013 egentlig st\u00e5r blot at vaccineret<\/p>\n\n\n\n<p>XXXX \u2013 kurator p\u00e5 galleri \u2013 \u00e6ldre mand \u2013 fortalte om hvordan\nog hvad der skal til for at blive kunstner<\/p>\n\n\n\n<p>XXXXX \u2013 overnatter p\u00e5 motel \u2013 m\u00f8der denne fantastiske mand \u2013\nvi f\u00e5r vin og bliver inviteret hjem til ham..<\/p>\n\n\n\n<p>Vi ankommer til Melbourne godt tr\u00e6tte men uden\novernatningsmulighed. Jeg havde forg\u00e6ves fors\u00f8gt at finde housesitting jobs\neller et AirBNB sted. Men det ville bare ikke lykkedes for mig. S\u00e5 vi k\u00f8rer i\nretning af det n\u00e6rmeste \u2013 og billigste motel. Det er her at vi erfarer at\nMelbourne har betalingsveje. Et godt r\u00e5d til andre, skriv ned hvor fra og hvor\ntil du k\u00f8rer p\u00e5 betalingsveje. Hvis man ikke har k\u00f8bt dagspas via nettet f\u00f8r\nindrejse til Melbourne, s\u00e5 kan man efterregistrere det p\u00e5 websitet. Men det\nkr\u00e6ver, at man er helt sikker p\u00e5 hvilken str\u00e6kning man har k\u00f8rt p\u00e5. Det havde\nvi ikke gjort, og det kom vi til at betale lidt ekstra for. Surt! Fra det\ntidspunkt blev \u201dFrk. S\u00f8rensen\u201d (vores GPS) indstillet til at undg\u00e5 alle\nbetalingsveje.<\/p>\n\n\n\n<p>Det f\u00f8rste motel vi rammer er en stor skuffelse. Det ser\nmeget slidt ud, og det er heller ikke placeret i byens bedste omr\u00e5de. S\u00e5 vi\nbeslutter os hurtigt for at k\u00f8rer videre til n\u00e6ste motel. Moteller kan v\u00e6re en\ndyr forn\u00f8jelse, og man skal virkelig v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 prisen. Christian blev\nen haj til forhandle gode priser.<\/p>\n\n\n\n<p>Vores f\u00f8rste housesitting job var f\u00f8rst to uger efter at vi\nvar ankommet til Melbourne. S\u00e5 der skulle findes et sted til Christian og jeg i\nto uger. Sarah skulle v\u00e6re p\u00e5 en hestefarm syd for Melbourne i en m\u00e5ned. Der\nblev brugt mange timer p\u00e5 nettet, men det lykkedes os endelig at finde et sted.\nDet skulle vise sig at v\u00e6re et fantastisk sted. <\/p>\n\n\n\n<p>Huset, som var i to etager og meget stort, l\u00e5 oppe i\nbjergene i Smiths Gully \u2013 ca. 45 min k\u00f8rsel nord for Melbourne. Her v\u00e5gnede man\nop til den smukkeste udsigt til bjergene, den Australske natur og k\u00e6nguruer i\nhaven. S\u00e5 kunne det vist ikke blive bedre. Vi havde booket et v\u00e6relse i dette\nhus, og havde ogs\u00e5 adgang til eget toilet og et k\u00f8kken. Et ungt par boede p\u00e5 1.\nsalen. De var housesittere for dem som ejede huset, og de kunne fort\u00e6lle os\nhvor vi kunne finde de mest n\u00f8dvendige ting i omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p>Housesitting fungere perfekt. Man kan finde housitting huse\np\u00e5 Aussie Housesitters eller Mind a Home, begge er m\u00e5lrettet Australien. Men\nder findes ogs\u00e5 andre portaler, som inkludere hele verden. F.eks. Trusted\nhousesitters.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi havde f\u00e5et vores f\u00f8rste housesitter hus i Bittern. En\nlille by, som ligger ca. en times k\u00f8rsel syd for Melbourne. Sommerfuglene\nblafrede rundt nede i maven da vi skulle m\u00f8de familen og dyrerne for f\u00f8rste\ngang. De var en Australsk familie der skulle p\u00e5 ferie i udlandet for f\u00f8rste\ngang. De havde booket en rejse til Thailand. Vi skulle passe to hunde, en kat\nog deres meget store hus. <\/p>\n\n\n\n<p>Det endte med at vi aftalte, at vi skulle komme nogle dage\nf\u00f8r de skulle afsted, og vi havde nogle rigtig hyggelige dage. <\/p>\n\n\n\n<p>Nu har vi v\u00e6ret i dette hus i over to uger. Det har p\u00e5 mange\nm\u00e5der v\u00e6ret fantastisk. Vi har f\u00e5et set en stor del af omr\u00e5det, som er\nPennisular Mornington, og vi har haft et godt udgangspunkt for ture til\nMelbourne.<\/p>\n\n\n\n<p>Ig\u00e5r hentede vi Sarah. Hun er nu f\u00e6rdig med at v\u00e6re p\u00e5 g\u00e5rden,\nog er nu hjemme igen. Hun har nydt at v\u00e6re p\u00e5 g\u00e5rden, og jeg er sikker p\u00e5 at\nhun har f\u00e5et noget venner for livet, og l\u00e6rt rigtig meget.<\/p>\n\n\n\n<p>I n\u00e6ste uge flytter vi videre til et andet hus. Her skal vi\nbo hos en dansk familie i n\u00e6sten en m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n<p>Her i Australien l\u00f8ber tiden hurtigt, og nogle steder f\u00e5r vi\nskabt en platform og ramme om vores liv for en kort periode f\u00f8r turen g\u00e5r\nvidere. Det er ikke alt vi kan og vil skrive i det offentlige forum p\u00e5 vores\nwebsite, men hvis nogle af jer gerne vil h\u00f8re mere, eller hvis I skulle f\u00e5 lyst\ntil at fort\u00e6lle om jeres liv i Danmark, s\u00e5 kan vi fanges p\u00e5 Facebook, mail,\nSkype, eller Messenger. Det er altid rart, at h\u00f8re nyt fra Danmark.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nyhedsbrev Det er n\u00e6sten lyst, og jeg v\u00e6kkes af lyden af latter fuglen, kookaburra og den Australske Magpie. Det er vores gode venner som minder os s\u00e5 meget om alle de fantastiske oplevelser vi tidligere har haft i Australien. For 10 \u00e5r siden m\u00f8dte vi denne fugl for f\u00f8rste gang. Dengang campede vi p\u00e5 en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":681,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-505","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/505","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=505"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":506,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/505\/revisions\/506"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/681"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=505"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=505"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.gribdagen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}