Det er formiddag og varmen er langsomt begyndt at bygge sig op. Vi har mellem 30 – 35 grader hver dag, så man sætter stor pris på den lette vind som viften i loftet på terrassen giver. Sarah sidder på terrassen, og maler på sit seneste projekt, et billede af to hundekroppe med påfuglehaler. En gallerist i Hikkaduwa har givet hende en opgave.

Fuglene synger om kap i haven. Her er et utroligt fugleliv med bittesmå fugle som ligner kolibrier, gule og sorte fugle på størrelse med en solsort og små tykke grå fugle der hopper rundt i græsset. Haven er noget helt særligt med mange forskellige planter og blomster. Man kan sidde i timevis på terrassen, og betragte fuglelivet i haven og de mange grønne nuancer. Ind imellem kommer en flok aber forbi, skræpper op og sjæler mangoerne fra mango træet. Haven er meget privat. Omkranset af palmetræer, og tæt jungle for enden af haven kan man føle sig hensat til at være det eneste hus på vejen.

På Jupiters Guesthouse, som administrerer udlejningen af vores hus, mødte vi en englænder som er en af de mange som tager hertil hvert år. Han er 80 år gammel. Han pulser let i piben, mens han fortæller at han hvert år tager til Sri Lanka i 4 måneder. Han returnerer til England en fredag i slutningen marts måned, og om lørdagen har han gjort sin båd klar, og sejler ud fra Englands kyst i en uge.

Vi har blot lejet huset i Hikkaduwa for en uge. Her er tre værelser, et godt køkken, to badeværelser, og en spisestue. Fra huset kan man høre havets brusen. Men vi kan ikke se havet, da huset ligger 800 meter inde i landet. Et helt perfekt sted, at samle alle indtrykkene fra vores tre måneder i Sri Lanka.

Jeg pusler lidt rundt i huset. På min morgen-gåtur har jeg fundet en masse hvide Frangipani blomster, som jeg arrangerer i en lille skål. Der er noget beroligende og fredfyldt ved at pusle rundt i huset med huslige ting. Der skal være pænt i huset til om aften.

For første gang i 2,5 måned skal vi have gæster til spisning. Vi har mødt et andet rejsende par fra Amsterdam. De har allerede rejst rundt i Sydøst Asien i 9 måneder. De er nu ved at vende kompasset retur til Amsterdam. Men de har lige en måned i Iran før de afslutter deres rundrejse.

Det blev en rigtig hyggelig aften. Der blev grint af de mange tossede ting man kommer til at gøre som rejsende, og der blev udvekslet en masse gode erfaringer. Det er altid godt, at få gode råd fra nogle som netop har været i de lande hvor vi er på vej til, og især når det handler om at være i godt selskab med to humørfyldte og positive mennesker.

Det har været helt perfekt at have et stop her i Hikkaduwa før vi afslutter vores Sri Lanka rejse i Colombo. Det har været et godt opsamlingspunkt for mange tanker, overvejelser og et genbesøg.

Et genbesøg med Weligama hvor vi boede i en måned. En sidste gang tog vi toget til Weligama, og endnu engang kom vi i snak med nogle af de lokale. En tandløs gammel mand takkede Christian fordi han hjalp ham med sin store baggage på plads i toget. Det var som at komme hjem igen da vi gik i de travle og smalle gader i Weligama, og ned til stranden. Vores venner fra Fish Point tog imod os med et stort smil, og kram. En sidste gang bestilte vi de store rejer, krabbe og smørfisk, og endnu engang måtte vi bare konstatere at Sri Lanka’s bedste fisk serveres på Fish Point.

Der var kommet nye lejere ind på 1. salen hos vores srilankanske familie. ”Amma” sendte “Thaththaa” af sted efter kage, og kort tid efter sad vi igen i deres køkken og drak the, spiste pandekager og kage. Men der var noget helt særligt i haven. Lille Elly, den lille gadehund som Sarah havde hjulpet, løb rundt og tissede af glæde da den så Sarah. De havde nu adopteret hende, og hun skal nu bo i huset sammen med de to andre hunde. Man må sige, at Elly er en heldig hund.

Et sidste besøg i Weligama hos vores private tuk tuk driver var helt særligt. Han sørgede for at vi kom godt og sikkert retur til Hikkaduwa igen. Med sin lille tuk tuk kørte han den lange vej fra Weligama til Hikkaduwa på halvanden time for at køre os hjem igen.

Kontoret i Danmark er skiftet ud med et ”kontor” på JAVA Cafe i Colombo. Her er både godt internet, skøn cappuccino og aircondition. Her sidder flere og arbejder med deres computere, nogle er nok studerende og andre er business folk der skal klare dagens opgaver. Jeg sidder her for at ordne mine arbejdsopgaver for danske uddannelsesinstitutioner.

Den sidste uge her i Colombo har stået på arbejde for os alle tre. Sarah har arbejdet i Embark. En organisation som tager sig af gade hunde. De sørger for at hundene bliver passet og derefter placeret hos en ny familie. Hun bliver kastet ud i nye opgaver, som hun griber med glæde. Det ene øjeblik skal hun ringe til nogle virksomheder for at få deres mail adresser, og det andet øjeblik tager hun sig kærligt af hundene på hunde hospitalet. Og minsandten om hun ikke har designet/tegnet et print som de ville kunne bruge til print på t-shirts. Ja, man kan jo kun være en stolt forældre.

Christian laver hjemmesider for vores ven i Villa63. Der bliver taget særlige billeder af haven og huset, og diverse markedsføringsmuligheder bliver drøftet. Oplæring af hans 12 årige søn tager en hel eftermiddag, men sønnen er imponerende hurtig til at fange alle informationerne. Men han skal studere politik har hans far besluttet, og man stiller ikke spørgsmål når faderen i huset har truffet en beslutning.

Men vores rejse i Sri Lanka er også ved at komme til ende. I dag skal vi hente vores visa til Vietnam. Vores gode venner fra Amsterdam anbefalede os, at vi fik lavet visa på den vietnametiske ambassade før afrejse, i stedet for at gøre det online eller ved ankomst. Det viste sig at være et rigtig godt råd. Vi fik 3 måneders turistvisa uden at skulle vise udrejse billet. Det giver os en kæmpe frihed, idet vi endnu ikke ved hvor vi tager hen efter Vietnam, og i udgangspunktet ved vi heller ikke helt nøjagtigt hvor lang tid vi bliver i Vietnam.

I det hele taget rejser vi meget efter ”Give it a go” – og vi er blevet bedre til blot at booke undervejs. Men med to dage til afrejse til Vietnam, så må vi hellere se at få booket første overnatning i Ho Chi Minh City.

Det bliver lidt vemodigt, at skulle sige farvel til Sri Lanka. Men vi er også alle tre klar til nye eventyrer og opgaver.

Vi er nu ankommet til Vietnam.
Så her er et par billeder af os den første dag her i Ho Chi Minh City.

OG JEPS – så fandt Christel lige en ølbar MED længe savnet IPA øl MUMS 🙂